Både i den moderne jødedom og i Bibelen er løvhyttefesten en af årets vigtigste højtider. Johannesevangeliet bruger hele fire kapitler på at fortælle om, hvordan Jesus brugte løvhyttefestens stærke temaer til at fortælle, hvem han var.
| På Jesu tid havde der udviklet sig en meget fyldig liturgi omkring fejringen af løvhyttefesten i Jerusalem ud fra løvhyttefestens teologiske temaer i GT. Der boede mange jøder i Israel på Jesu tid, men langt de fleste boede i Irak eller Egypten. Mange jøder fra nær og fjern tog derfor til Jerusalem i september eller oktober for at fejre festen. De ville bygge løvhytter i tempelkomplekset og rundt omkring i byen. Og tempelkomplekset ville være fyldt med små hytter, grene, mennesker, musik og larm. |
RSS Feed