På Jesu tid havde der udviklet sig en meget fyldig liturgi omkring fejringen af løvhyttefesten i Jerusalem ud fra løvhyttefestens teologiske temaer i GT. Der boede mange jøder i Israel på Jesu tid, men langt de fleste boede i Irak eller Egypten.

Mange jøder fra nær og fjern tog derfor til Jerusalem i september eller oktober for at fejre festen. De ville bygge løvhytter i tempelkomplekset og rundt omkring i byen. Og tempelkomplekset ville være fyldt med små hytter, grene, mennesker, musik og larm.

Løvhyttefesten er dels en høstfest, hvor man glæder sig over årets høst, og dels en fest hvor Guds omsorg under ørkenvandringen fejres.

Løvhyttefestens hovedtema er vandringen gennem ørkenen sammen med Gud mod det land han har lovet. Denne frelseshistoriske del rummer flere overlappende temaer, som kaster lys over det Jesus gør og siger under løvhyttefesten.

Vi vil se på fem af disse temaer.

Af Christian Højgaard Jensen
 
Netop i disse dage fejrer jøder nytår. Rosh Hashanah – ”Årets hoved” – ligger i år fra solnedgang 2. oktober til solnedgang 4. oktober. Højtiden er en speciel blanding af alvor og fest. På den ene side ønsker man hinanden godt nytår, tager pænt tøj på og spiser lækkerier såsom æbler dyppet i honning.

Men samtidig tror religiøse jøder, at Gud åbner dommens bøger på Rosh Hashanah og i løbet af de ti næste dage afgør, om et menneske skal frikendes eller dømmes. Rosh Hashanah er derfor indledningen på de ti såkaldte bodsdage, hvor religiøse jøder fordyber sig i syndsbekendelse.