Det er løvhyttefest: 5 spændende temaer fra Det gamle Testamente

Af Conrad Thorup Elmelund

Netop i dag starter den jødiske løvhyttefest. Pilgrimme i hundredetusindvis strømmer til Jerusalem for at fejre en af årets vigtigste fester i den hellige by. I to artikler dykker vi ned i den bibelske løvhyttefest. Her kommer første del om løvhyttefesten i Det gamle Testamente.

Løvhyttefesten er dels en høstfest, hvor man glæder sig over årets høst, og dels en fest hvor Guds omsorg under ørkenvandringen fejres.

Løvhyttefestens hovedtema er vandringen gennem ørkenen sammen med Gud mod det land han har lovet. Denne frelseshistoriske del rummer flere overlappende temaer, som kaster lys over det Jesus gør og siger under løvhyttefesten.

Vi vil se på fem af disse temaer.

En rekonstruktion af telthelligdommen under israelitternes ørkenvandring. Kilde: flyingchariotministries.com

1. Guds tilstedeværelse: Efter pinsen hvor israelitterne fik loven, tog Gud bolig i blandt dem i et telt i midten af deres lejr. Han boede i menigheden, lidt på samme måde, som Helligånden har taget bolig hos menigheden i dag. Gud var særligt nær på vandringen i ørkenen. Når israelitterne kom ind i landet, skulle de forsætte med at fejre festen. Der skulle de tænke tilbage på tiden i ørkenen som en tid, hvor Gud var dem særligt nær. Ørkentiden var altså en god tid, selvom den var hård, fordi Gud var nær.

Gud sørgede helt konkret for israelitterne i ørkenen ved at give dem frisk vand.

2. Guds livgivende omsorg: På vandringen i gennem ørkenen sørgede Gud for israelitterne og gav dem alt hvad de havde brug for. Når de tørstede og klagede, gav han dem vand at drikke. Det gjorde han for eksempel ved at spalte en klippe, og fra klippen flød der frisk vand ud til folket (2 Mos 17).

3. Guds beskyttelse: Gud sørgede for at besejre folkets fjender og at beskytte dem mod varmen om dagen og kulden om natten. Jeg har selv været en tur i den ørken som israelitterne gik rundt i. Der oplevede jeg at gå rundt i den stegende hede, og så om natten at vågne op med is på soveposen. En hytte kan beskytte mod den stegende sol om dagen og den bidende kulde om natten. Løvhytten er derfor et symbol på, at Gud var som en hytte for folket. Det bruger David også i en af sine samler: ”Han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag, hans skjuler mig i sit telt og løfter mig op på klippen” (Sl 27,5).

Hytter i ørkenen til beskyttelse mod kulde og varme. Foto: Chadica

I Det gamle Testamente bliver hyrden tit brugt som et billede på Gud.

4. Guds lys: I ørkenen var Gud tilstede hos folket som en ildsøjle om natten. De gik aldrig i mørke, for Gud var deres lys. Når ildsøjlen var hos dem, var de ikke i mørket, men i lyset, og de vidste at Gud var hos dem.

5. Guds ledelse: Under vandringen var Gud folkets hyrde. Han ledte dem igennem ørkenen ind i landet. Når ildsøjlen forsatte til et nyt sted, fulgte folket efter. Det er også et tema, som David bygger videre på, når han siger ”Herren er min hyrde … han leder mig til det stille vand” (Sl 23).

Til videre læsning:
For videre læsning henviser jeg til en bog om Jesus og de jødiske fester af Jan Mortensen, som snart udgives hos Lohse. Jan Mortensen har venligt stillet sit foreløbige manuskript til rådighed for mig.

BLIV ABONNENT og modtag det bibelarkæologiske tidsskrift TEL fire gange om året! – KLIK HER!