Foredragskatalog

Paulus' missionsrejser. I fodsporene på Jesus rundt om Genesaret Sø. Templet i Gammel Testamente eller måske et lynkursus i bibelsk arkæologi. Mulighederne er mange med SBA's foredragskatalog.

Foredragsholderne dækker tilsammen det meste af landet, og der er oplæg og foredrag for både børn, unge og voksne. Tag et kig i foredragskataloget nedenunder og lad dig inspirere.

Bestil foredrag direkte hos den foredragsholder, du vil høre. Foredragene vil herefter offentliggøres her på hjemmesiden. Bemærk, at foredragene i udgangspunktet er gratis, men at foredragsholderne forbeholder sig ret til at kræve honorar og kørepenge.

Section divider type: triangleAsym -- position: top

Anine Madvig Struer

Anine er arkæolog og har ofte udgravet på Tel Hasor i det nordlige Israel.

Kontakt
Email: ams@bibelskarkaeologi.dk
Tlf: 61 78 31 32

Primær målgruppe: Voksne
Primære område: Sjælland/Østdanmark

1. Bibelsk arkæologi - grav dybere i Bibelen

En anden tid og en anden kultur - det er den baggrund, som Bibelens begivenheder foregår i, men arkæologien byder på en unik mulighed for komme tættere på og kaste lys over denne forgangne verden. Foredraget er en introduktion til, hvad bibelsk arkæologi er og giver eksempler på, hvordan den kan åbne for nye dybder i de bibelske beretninger og styrke deres historiske troværdighed.

Carsten Vang

Carsten er lektor i Gammel Testamente på Menighedsfakultetet i Aarhus. Han er desuden medredaktør af bladet TEL.

Kontakt
Email: cv@teologi.dk
Tlf: 21208111

Primær målgruppe: Unge og voksne
Primære område: Jylland og Fyn

1. Jesus, Qumran og Dødehavsrullerne

Foredraget gennemgår den utroligt spændende historie om fundet af Dødehavsrullerne og indholdet af disse tekster. Hvem var den menighed, som forfattede disse skrifter? Og er der stadig ruller, som endnu ikke er fundet? Spørgsmålet, om Jesus har opholdt sig i Qumran, bliver taget op. Og foredraget vil komme ind på nogle af de områder, hvor fundet af Dødehavsrullerne har været med til at berige forståelsen af det kristne budskab.

2. Udvandringen fra Egypten i bibelsk, historisk og arkæologisk lys

Bibelens beretning om israelitternes slaveri i Egypten, Moses' opvækst som en egyptisk adoptivsøn og folkets udvandring er både fascinerende og ladet med teologisk betydning. Men er den historisk troværdig? Mange fagfolk finder, at den bibelske fortælling er mere i slægt med legenden end med en beretning om faktuelle hændelser i Egyptens historie. De nyeste arkæologiske fund tyder dog på, at Bibelens beretning har langt mere for sig historisk betragtet, end man hidtil har antaget. Hvorfor er de egyptiske kilder tavse om Israel og om Moses? Hvad har arkæologien fundet om israelitternes slaveri? Meget mere end man skulle tro.

3. Har arkæologien modbevist Bibelen?

En populær bog for mange år siden hed "Bibelen har alligevel ret!" Men efter de sidste 40 års omfattende arkæologiske undersøgelser konkluderer mange forskere det stik modsatte. Hvad er årsagen til denne grundlæggende skepsis over for Bibelens troværdighed som kilde til historiske informationer? Og hvad er grunden til, at vi ikke har fundet direkte arkæologisk bekræftelse af f.eks. Israels ophold i Egypten eller det storrige, som David og Salomo ifølge GT skabte?

4. Indvandringen i arkæologisk lys

Bibelen fortæller, at Israel erobrede Kana'ans land og bosatte sig dér. Jerikos mure faldt, og folket kunne gå direkte ind. Hvad er der fundet arkæologisk, som kan belyse denne vældige beretning? Og er det rigtigt, når forskere siger, at indvandringen aldrig har fundet sted, fordi arkæologien modsiger det?

5. Skjulte bibelske skatte i støvet

Mere end 1500 aftryk fra segl er fundet i Israel. Nogle af disse aftryk stammer fra personer, som er omtalt i Bibelen, f.eks. bibelske konger eller en profets personlige skriver. I foredraget vil vi møde en række bibelske skikkelser – gennem fundet af deres segl og seglaftryk.

Christian Canu Højgaard

Christian er adjunkt i Gammel Testamente ved Dansk Bibel-Institut og formand for SBA's bestyrelse.

Kontakt
Email: cch@bibelskarkaeologi.dk
Tlf: 26230861

Primær målgruppe: Unge og voksne
Primære område:
Sjælland

1. Jagten på Guds helligdom: Nyheder fra SBA's udgravninger i Shilo

I sommeren 2018 deltog syv danskere fra SBA i en arkæologisk udgravning af Tel Shilo. Shilo var israelitternes hovedstad i århundreder, inden David gjorde Jerusalem til sin hovedstad, og i Shilo fandtes israelitternes telthelligdom, tabernaklet. Foredraget beskriver personligt og i billeder, hvordan en arkæologisk udgravning foregår anno 2018, og der bliver løftet for sløret for de spændende fund, der er blevet er gjort.

2. Kong David og Bibelens troværdighed

Indtil 1993 var der intet direkte vidnesbyrd om den berømte kong David i arkæologien. Men i 1993 fandt man Tel Dan stelen med indskriften "kongen af Davids hus", og det blev startskuddet på en jagt efter David. Foredraget vil gennemgå de spor, som David har efterladt i det arkæologiske materiale, og undersøge, hvad det betyder for Bibelens troværdighed.

3. På jagt efter vand i Davidsbyen og i Bibelen

Nede i Jerusalem løber en lille kilde, Gihon-kilden. I dag har den ikke nogen betydning som vandforsyning, men på Gammel Testamentes tid var Gihon-kilden altafgørende som byens eneste faste vandforsyning. Foredraget præsenterer de nye imponerende fund, der er blevet gjort i Jerusalems undergrund, og som viser, hvor vigtig Gihon-kilden var. Det er også et springbræt til at forstå, hvorfor også Bibelen fokuserer så meget på vand.

Emil Kjær Brande

Emil er cand.theol og lærer på KFS's Ledertræningscenter (LTC). Han er også med i SBA's repræsentantskab.

Kontakt
Email: emil-bbp@hotmail.com
Tlf: 51361501

Primær målgruppe: Unge og voksne
Primære område: Østjylland

1. Jøden Jesus

Jesus voksede op i en bestemt geografisk, kulturel og religiøs sammenhæng. Men hvordan spiller det ind på hans undervisning og hans undere? Det vil dette foredrag tage udgangspunkt i.

Hartvig Wagner

Hartvig er pastor emeritus og har været engageret i SBA gennem en lang årrække.

Kontakt
Email: wagner@postkasse.net
Tlf: 97215227

Primær målgruppe: Unge og voksne
Primære område: Jylland

1. Arkæologisk rundtur omkring Genesaret Sø

2. Men det skete i de dage

Julen i historisk og arkæologisk lys

3. Se, vi går op til Jerusalem

Påsken i historisk og arkæologisk lys

4. Med Paulus gennem Tyrkiet

5. Bibeltillid

Matthæusevangeliet i historisk og arkæologisk lys

Jakob Engberg

Jakob er lektor i kirkehistorie ved Aarhus og medlem af SBA's repræsentantskab.

Kontakt
Email: je@cas.au.dk
Tlf: 41674712

Primær målgruppe: Voksne
Primære område:
Hele Danmark

1. Hvordan Juleevangeliet blev et Juleevangelium

Fødselsfortællingerne i Matthæus- og Lukasevangeliet udgør i forening fundamentet for mange af vores (kirkelige) juletraditioner og forestillinger og for de fleste julesalmer. De fleste traditioner og salmer trækker på passager fra begge evangelier. Et godt krybbespil, som vi kan se det opført i kirker og skoler ud over landet, vil fx både finde plads til hyrder (Lukas) og vise mænd (Matthæus), mens elementer fra både det ene og det andet evangelium for både præst og menighed vil klinge med i en god juleprædiken. Fødselsfortællingerne er for os så nært knyttede til jul, så vi vanskeligt vil kunne forestille os en salme eller en prædiken, der anvendte beretningerne med et andet formål end at markere Jesu fødsel. I dette oplæg vil vi se på kirkefædrenes tidligste kommentarer til og anvendelse af fødselsfortællingerne. Vi vil se, at traditionen for at samlæse de to evangelier går helt tilbage til 100-tallet. Modsat vil se, at kirkefædrene flittigt brugte juleevangeliet til meget andet, end at forkynde jul. Foredraget vil slutte med at fremlægge, hvordan fødselsfortællingerne først i 300-tallet blev nært knyttet til en fejring af Jesu fødselsdag – ”Juleevangeliet blev et Juleevangelium”.

2. Omvendelse og Romerrigets kristning

Hvordan blev Romerriget i løbet af godt 350 år kristnet i den betydning, at flertallet af rigets indbyggere blev kristne og kirken rigets dominerende kulturelle institution?
- Skyldtes det en krise i antik religion, som kristendommen kunne udnytte? Eller var det religiøse liv dynamisk, således, at vi må undersøge et samspil af mange årsager til kristendommens succes?
- Skyldtes det i dobbelt forstand en kristning fra oven i form af a) en koordineret og professionaliseret kristen missionsindsats og b) Kejser Konstantins omvendelse til kristendommen og den efterfølgende favorisering af kirken?
- Eller skyldtes det enkeltomvendelses i bestående netværk, som var relativt uafhængige af politiske omskiftelser?
Foredraget vil ikke kunne sige meget om andre senere eksempler på kristning fra ”oven” eller ”neden”, men vil dog slutte med at spørge, hvordan vi bedst forstår historiske og aktuelle kristningsprocesser i fx Danmark, Grønland og Kina (fra oven eller fra neden).