Den 18. sept. offentliggjorde professor Karen L. King fra Harvard University en lille stump af et gammelt manuskript på en konference i Rom for forskere i gamle koptiske håndskrifter. Fundet vakte med det samme voldsom opmærksomhed i de internationale medier og på blogs, ikke mindst fordi professoren samtidig satte en nøje tilrettelagt mediekampagne i værk for at skabe publicity om fragmentet. En TV-udsendelse om fundet og dets konsekvenser er på trapperne.
Når fragmentet har kunnet vække så megen opmærksomhed, skyldes det, at det gengiver en samtale mellem Jesus og hans disciple, hvor han taler om en kvinde som ”min hustru”. Karen King har døbt fragmentet ”evangeliet om Jesu hustru”.
Det er ikke større end et kreditkort. Det består af 8 linjer tekst skrevet på koptisk, en skrift der blev udviklet omkring 300 e.Kr. Ingen af linjerne er fuldstændige; der mangler bogstaver og ord både før og efter hver linje.
Karen King daterer fragmentet til det 4. årh., men mener, at det måske bygger på et ældre græsk håndskrift fra det andet årh.
Voldsom skepsis
Karen Kings kolleger reagerede med stor skepsis over for dette ”fund”. På konferencen satte mange forskere spørgsmålstegn ved, om det lille håndskrift kunne være ægte. Det er ikke fremkommet ved en arkæologisk udgravning, men er i en privat samlers eje. Han ønsker at forblive anonym, og vi har derfor ingen som helst egentlig viden om, hvor fragmentet i givet fald skulle være fundet og i hvilken sammenhæng.
Grunde til skepsis
Mange eksperter i gamle koptiske håndskrifter finder fragmentet meget mistænkelig. Det adskiller sig på flere afgørende områder fra kendte koptiske håndskrifter fra det 3.-8. årh. e.Kr.
1. Skrivestilen i fragmentet er besynderlig og minder ikke om andre dokumenter fra det 4. årh. Bogstaverne er ganske uensartede i deres udformning. Værket er ikke skrevet af person med træning i at skrive koptisk. Tilmed har grammatikken ejendommelige træk.
2. Teksten på fragmentet er ikke skrevet med pen, sådan skriverne dengang ellers gjorde. Den er derimod er malet med en pensel på papyrusarket. I et enkelt af bogstaverne ses penselstrøget meget tydeligt.
3. Fragmentets indhold giver også anledning til stor undren. Francis Watson, professor ved universitetet i Durham, har påvist, hvordan teksten på ”Jesu hustru” fragmentet i virkeligheden er sammensat af tekststumper og tekstlinjer fra det eneste kendte håndskrift af Thomasevangeliet, som vi besidder. De fleste tekstlinjer og sætningsdele i fragmentet kan genfindes i forskellige afsnit i dette evangelium. Tilmed synes det allerførste ord i ”Jesu hustru” fragmentet at være orddelt nøjagtig på samme måde som den tilsvarende sætning i Thomasevangeliet.
Andre forskere er uafhængigt af Watson nået til samme konklusion: Teksten virker som en sammenklipning af sætningsdele fra Thomasevangeliet.
Thomasevangeliet er et gnostisk evangelium skrevet på koptisk omkring 350 e.Kr., og som blev fundet i 1945 sammen med en bunke andre gnostiske tekster i Nag Hammadi i Egypten.
Andre besynderligheder
Mange eksperter undrer sig også over, hvorfor alle bevarede linjer hver for sig kan give mening, sådan som de står, mens det er meget svært at føje de otte linjer på arket sammen til en sammenhængende tekst, der giver mening. Det er en meget usædvanlig situation for en lille tekststump, at alle linjer rummer næsten komplette sætninger.
Den lærde verden er derfor tiltagende skeptisk over for ægtheden af fragmentet. Spørgsmålene står simpelthen i kø, når man kigger nøjere på det. Det lugter for meget af et moderne falskneri.
På denne baggrund er det alt for usikkert at bruge dette fragment til at sige noget om, hvordan visse grupper i randen af den kristne kirke omkring 200 e.Kr. måske tænkte omkring ægteskab og Jesu familiære forhold.
Fragmentet skal nu gennem flere naturvidenskabelige undersøgelser.
Det er ikke større end et kreditkort. Det består af 8 linjer tekst skrevet på koptisk, en skrift der blev udviklet omkring 300 e.Kr. Ingen af linjerne er fuldstændige; der mangler bogstaver og ord både før og efter hver linje.
Karen King daterer fragmentet til det 4. årh., men mener, at det måske bygger på et ældre græsk håndskrift fra det andet årh.
Voldsom skepsis
Karen Kings kolleger reagerede med stor skepsis over for dette ”fund”. På konferencen satte mange forskere spørgsmålstegn ved, om det lille håndskrift kunne være ægte. Det er ikke fremkommet ved en arkæologisk udgravning, men er i en privat samlers eje. Han ønsker at forblive anonym, og vi har derfor ingen som helst egentlig viden om, hvor fragmentet i givet fald skulle være fundet og i hvilken sammenhæng.
Grunde til skepsis
Mange eksperter i gamle koptiske håndskrifter finder fragmentet meget mistænkelig. Det adskiller sig på flere afgørende områder fra kendte koptiske håndskrifter fra det 3.-8. årh. e.Kr.
1. Skrivestilen i fragmentet er besynderlig og minder ikke om andre dokumenter fra det 4. årh. Bogstaverne er ganske uensartede i deres udformning. Værket er ikke skrevet af person med træning i at skrive koptisk. Tilmed har grammatikken ejendommelige træk.
2. Teksten på fragmentet er ikke skrevet med pen, sådan skriverne dengang ellers gjorde. Den er derimod er malet med en pensel på papyrusarket. I et enkelt af bogstaverne ses penselstrøget meget tydeligt.
3. Fragmentets indhold giver også anledning til stor undren. Francis Watson, professor ved universitetet i Durham, har påvist, hvordan teksten på ”Jesu hustru” fragmentet i virkeligheden er sammensat af tekststumper og tekstlinjer fra det eneste kendte håndskrift af Thomasevangeliet, som vi besidder. De fleste tekstlinjer og sætningsdele i fragmentet kan genfindes i forskellige afsnit i dette evangelium. Tilmed synes det allerførste ord i ”Jesu hustru” fragmentet at være orddelt nøjagtig på samme måde som den tilsvarende sætning i Thomasevangeliet.
Andre forskere er uafhængigt af Watson nået til samme konklusion: Teksten virker som en sammenklipning af sætningsdele fra Thomasevangeliet.
Thomasevangeliet er et gnostisk evangelium skrevet på koptisk omkring 350 e.Kr., og som blev fundet i 1945 sammen med en bunke andre gnostiske tekster i Nag Hammadi i Egypten.
Andre besynderligheder
Mange eksperter undrer sig også over, hvorfor alle bevarede linjer hver for sig kan give mening, sådan som de står, mens det er meget svært at føje de otte linjer på arket sammen til en sammenhængende tekst, der giver mening. Det er en meget usædvanlig situation for en lille tekststump, at alle linjer rummer næsten komplette sætninger.
Den lærde verden er derfor tiltagende skeptisk over for ægtheden af fragmentet. Spørgsmålene står simpelthen i kø, når man kigger nøjere på det. Det lugter for meget af et moderne falskneri.
På denne baggrund er det alt for usikkert at bruge dette fragment til at sige noget om, hvordan visse grupper i randen af den kristne kirke omkring 200 e.Kr. måske tænkte omkring ægteskab og Jesu familiære forhold.
Fragmentet skal nu gennem flere naturvidenskabelige undersøgelser.
RSS Feed