SBA
  • Nyheder
  • TEL ressourcer
    • Magasinet TEL
    • Israelguide >
      • Galilæa
      • Genesaret Sø
      • Jerusalem
      • Judæa og ørkenen
      • Samaria og kysten
    • Temaer
    • Paulus
    • TEL til kirkeåret
    • TEL index
    • Ressourceside til Møder med Jesus
  • Foredrag
  • Butik
  • Støt
  • Om SBA

– verdens (måske) ældste by...

Klik her!

Årets rejse: Tag med på arkæologisk udgravning i Shilo

5/1/2019

Comments

 
Der er garanti for varme, jord under neglene og førstehåndserfaringer med bibelsk arkæologi, når SBA arrangerer en rejse til Shilo i juni.

Shilo er kendt fra Bibelen som det sted, hvor israelitterne efter ørkenvandringen opstillede deres telthelligdom, tabernaklet. Den amerikanske organisation, Associates for Biblical Research (ABR), står for de nye udgravninger, der i 2019 står på for tredje år i træk. Der er fundet et væld af spændende ting, der er med til at dokumentere Shilos og israelitternes tidligste historie.
Billede
Johnny Oslo Tidemand, her fotograferet i Shilo, er rejseleder. Foto: K. Lynn Lewis / Associates for Biblical Research
SBA deltog i udgravningen i 2018 ved at sende en gruppe volontører afsted, og i 2019 har du chancen for at være med. Som noget nyt kan du endda søge økonomisk tilskud til at dække nogle af udgifterne.

Dato: 6-9. juni 2019
Pris: 7200 kr.

For tilmelding og mere info, klik her.
For ansøgning om økonomisk støtte, klik her.
Comments

SBA har fået ny regnskabsfører

14/9/2018

Comments

 
Birgit Poulsen er ny regnskabsfører i SBA, efter at Hans Hansen efter mere end 20 års trofast arbejde trådte af posten.
Det er med stor glæde, at vi i SBA kan præsentere vores nye regnskabsfører, Birgit Poulsen. Birgit har mange års erfaring med regnskab og har blandt andet være forretningsfører på Menighedsfakultetet i Aarhus gennem en årrække. De sidste godt seks år har Birgit arbejdet som regnskabsfører på Regnskabskontoret for Aarhus Domprovsti. Privat bor Birgit med sin mand i Risskov ved Aarhus.

Vi er glade for, at vi i SBA nu kan trække på Birgits store erfaring med regnskab, og vi håber, at SBA's venner også vil tage godt imod hende.

Har du spørgsmål angående medlemskab eller gaver til SBA, så kontakt Birgit gennem kontaktformularen nederst på siden.
Billede
Birgit Poulsen er ny regnskabsfører i SBA. Foto: privat
Billede
Hans Hansen stopper som regnskabsfører i SBA. Foto: privat
Tak til Hans Hansen
I samme ombæring vil vi også benytte lejligheden til at sige en stor tak til Hans Hansen, der gennem mere end 20 år - fordelt over to perioder - har gjort et kolossalt stort arbejde som regnskabsfører i SBA. Det administrative arbejde i en organisation som SBA er under konstant udvikling, og Hans har med sin grundighed og store arbejdskapacitet sørget for, at SBA har kunnet tilpasse sig nye krav til administration i en organisation med vokseværk.

Hans vil fortsat være "SBA-mand", da han fortsætter i repræsentantskabet.
Comments

Syv danskere har været på udgravning i Israel: "Det var den bedste rejse i mit liv!"

1/7/2018

Comments

 
Af Christian Højgaard Jensen
Efter 2,5 uge i Israel er syv trætte, men glade danskere kommet hjem fra en spændende arkæologisk udgravning. Bestil foredrag, og hør meget mere om, hvad der blev fundet af spændende ting i Shilo.
Syv trætte, men glade danskere er netop kommet hjem fra Israel. Som en deltagerne sagde i løbet af rejsen: "Det har været den bedste rejse i mit liv!" Rejsen var en kombination af 5 dages udgravning i Tel Shilo og 10 dages rundrejse med udgravningens leder, Scott Stripling.

Tel Shilo var israelitternes hovedstad i århundreder, inden David gjorde Jerusalem til rigets hovedstad, og i Shilo stod også israelitternes telthelligdom, tabernaklet. Der er med andre ord tale om en af Bibelens allervigtigste steder, og Shilo har i årevis været centrum for diskussionen om bibelens troværdighed.
Bestil foredrag
Vil du høre mere om udgravningerne i Shilo og få en levende og spændende beskrivelse af, hvad arkæologi går ud på i 2018, så kontakt os. Vi tilbyder foredrag og oplæg til både studiegrupper, kirker, børneklubber m.m.:

Johnny Oslo Tidemand: [email protected]
Christian Højgaard Jensen: [email protected]
BilledeEt af udgravningsholdene sidder på jernaldermuren. Måske er det israelitternes helligdom? Foto: Associates for Biblical Research
Det helt store formål med de nuværende udgravninger er at kunne dokumentere israelitternes tilstedeværelse i Shilo og ikke mindst, at der på israelitternes tid var en helligdom på stedet.

I løbet af de 4 uger, 2018-sæsonen varede blev der fundet potteskår og knoglestumper i tusindvis, og de er med til at dokumentere Shilos historie. Og så blev der fundet en helt særlig mur fra jernalderen, dvs. fra præcis det tidspunkt, hvor israelitterne var i Shilo. Denne mur er 1 meter tyk og er øst-vest vendt ligesom templet var i Jerusalem. Måske havde israelitterne en helligdom her?

Der er derfor mange gode grunde til at vende tilbage til udgravningerne i Shilo næste år og være med til at undersøge denne bygning nærmere.

Comments

Vi har opdateret vores privatlivspolitik

28/5/2018

Comments

 
Billede
Den 25. maj 2018 trådte en ny persondataforordning i kraft, kaldet GDPR (General Data Protection Regulation). Denne forordning gælder for alle i EU, der behandler persondata. Forordningen har til formål at styrke den enkeltes sikkerhed for, at organisationer og virksomheder behandler persondata ordentligt.

I den forbindelse har vi opdateret vores persondatapolitik for at gøre det meget tydeligt, hvilke rettigheder du har som bruger af SBA's hjemmeside og som evt. medlem af og bidragsyder til SBA. Læs mere her om vores politik vedr. persondata, herunder hvorfor, hvordan og hvor længe vi opbevarer og behandler persondata på medlemmer og bidragydere. Hvis du er eksisterende medlem og ikke kan acceptere vores politik, bedes du snarest kontakte os. Hvis du ikke kontakter os, regner vi det for en accept af vores politik vedr. GDPR.

Spørgsmål vedr. SBA’s håndtering af persondata kan rettes til næstformand Johnny Oslo Tidemand, [email protected].

Comments

SBA søger ny regnskabsfører

29/11/2017

Comments

 
Vores dygtige regnskabsfører Hans Hansen har valgt at trække sig fra sin post i Selskab for Bibelsk Arkæologi. Derfor søger vi en ny regnskabsfører til at stå for SBA's regnskab og den jævnlige kontakt med foreningens medlemmer.
Billede
SBA er en forening drevet af frivillige og med en vision om at formidle Bibelen og bibelsk arkæologi på en vedkommende og aktuel måde. Vores primære aktiv er at udgive kvartalsmagasinet TEL, hvor vi bringer nyheder fra den bibelarkæologiske verden og dybdegående artikler, som giver nye, spændende vinkler på Bibelens begivenheder og persongalleri.

Det er altafgørende for SBA's arbejde at have en dygtig regnskabsfører, der kan stå administrationen af foreningen. Det gælder primært medlemsregistrering og -kontakt samt regnskab og indberetning til SKAT. Regnskabsføreren er desuden med ved de to årlige bestyrelsesmøder og repræsentantskabsmødet, og arbejder i det hele taget tæt sammen med bestyrelsen.

Det forventes, at regnskabsføreren kan sættes nogle timer af hver uge, men tidsforbruget er også afhængig af sæson. Vi tilbyder et honorar efter aftale.

Overtagelse snarest muligt.

For mere information, kontakt SBA's formand Christian Højgaard Jensen på tlf. 26230861 eller email [email protected]
Comments

SBA arrangerer arkæologirejse til Israel 2018

3/10/2017

Comments

 
Vil du prøve kræfter med at grave efter arkæologisk guld i Israel? Så find kalenderen frem, for i 2018 arrangerer SBA en spændende udgravningstur til Tel Shilo i Israel.
For knap hundrede år siden kom de første arkæologer til Tel Shilo. Danske Aage Schmidt stod for de første undersøgelser af Shilos keramik i 1922, inden et dansk team under ledelse af Hans Kjær fra 1926 udførte tre sæsoners udgravning på det sted, hvor tabernaklet, israelitternes telthelligdom, havde stået. Ifølge Bibelen rejste man denne telthelligdom i Shilo efter indtagelsen af det forjættede land, og her fik tabernaklet lov at stå i nogle hundrede år, inden Shilo blev brændt ned.

Knap hundrede år efter de første danske arkæologer i Shilo planlægger SBA nu at deltage i de genoptagne udgravninger af Tel Shilo. Vi har allieret os med de amerikanske udgravere fra Associates for Biblical Research (ABR), der under ledelse af Scott Strippling udfører udgravningen. Læs mere om udgravningsprojektet her. Den danske rejsegruppe ledes af Johnny Tidemand og Christian Højgaard Jensen fra SBA's bestyrelse.

To ugers rejse til Israel
Udgravningsrejsen kommer til at foregå over to uger fra 10-24. juni 2018. Første uge deltager vi som volontører i udgravningen, dvs. hjælper til med at grave, bære jord væk og andet forefaldende arbejde. Bemærk, at der tages hensyn til personers individuelle fysik, og man kan også hjælpe til med mindre fysisk hårdt arbejde.

Anden uge rejser vi rundt i Israel sammen med udgraverne og får undervisning og guidede ture af eksperter. Her er en unik mulighed for at lære om bibelske steder fra nogle af dem, der kender stederne bedst!

Tidligere på året bragte vi en spændende rejseberetningen fra Lars Jensen, der var volontør i netop Shilo og gav en klar anbefaling om at tage afsted. Læs rejseberetningen her.

Er du interesseret, så notér allerede nu datoerne, og følg med på hjemmesiden og facebook for flere informationer om pris, tilmelding m.m.

For mere information, kontakt [email protected].
Comments
<<Previous
Forward>>

    Arkiv

    June 2024
    June 2023
    December 2021
    August 2020
    April 2020
    March 2020
    December 2019
    November 2019
    October 2019
    September 2019
    April 2019
    March 2019
    January 2019
    September 2018
    July 2018
    May 2018
    November 2017
    October 2017
    August 2017
    July 2017
    May 2017
    April 2017
    January 2017
    October 2016
    September 2016
    August 2016
    July 2016
    June 2016
    May 2016
    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2014
    October 2014
    July 2014
    February 2014
    July 2013
    April 2012

    RSS Feed

    Bruger du Google Chrome
    ​til RSS så klik
    her.
SBA
Selskab for Bibelsk Arkæologi

Lykkegårdsvej 100, 6000 Kolding
E-mail: [email protected]
Kontakt SBA via ovenstående oplysninger eller benyt kontaktformularen til højre.
ANNONCE
SBA's FORMÅL
De bibelske skrifter indgår i en historisk, nærorientalsk kontekst. Derfor kan bibelsk arkæologi kaste lys over teksternes historiske baggrund og bidrage til en bedre forståelse af deres indhold. På den baggrund har Selskab for Bibelsk Arkæologi til formål gennem bibelsk arkæologi at fremme indlevelsen i de bibelske skrifter og forståelsen af deres baggrund.


    Skriv både for- og efternavn
    Skriv din email-adresse
    Skriv en besked

    Ved at bruge denne formular accepterer du også SBA's privatlivspolitik.
Send besked