SBA
  • Nyheder
  • TEL ressourcer
    • Magasinet TEL
    • Israelguide >
      • Galilæa
      • Genesaret Sø
      • Jerusalem
      • Judæa og ørkenen
      • Samaria og kysten
    • Temaer
    • Paulus
    • TEL til kirkeåret
    • TEL index
    • Ressourceside til Møder med Jesus
  • Foredrag
  • Butik
  • Støt
  • Om SBA

– verdens (måske) ældste by...

Klik her!

Påskekalender: Kom tæt på påskens dramatiske begivenheder med SBA's påskekalender

19/3/2016

 
Billede
Af stud.theol. Christian Højgaard Jensen

Palmesøndag til Påskedag. Otte dage der har vendt op og ned på verdenshistorien. Otte dage der startede med et triumftog for Jesus af Nazaret, der blev tiljublet med palmegrene og lovsang. Men også otte dage der førte Jesus igennem forræderi, tortur og korsfæstelse, inden han opstod igen Påskedag.

SBA har lavet en påskekalender, der går i fodsporene på påskens begivenheder og følger Jesus gennem de mest dramatiske dage og timer i verdenshistorien.
Vi kommer ansigt til ansigt med bibelske personer, blandt andet den romerske statholder Pilatus og den tidligere prostituerede Maria Magdalena, der giver hver sine vinkler på påsken.

Fodsporene fra Jesu uge i Jerusalem fører os rundt i byen til steder, vi også kender i dag. Med vores påskekalender vil vi tegne nye billeder af de steder, hvor Jesus opholdt sig og mødte forskellige mennesker. Forhåbentlig vil også vi som læsere hver dag få et møde med Jesus.

Tema: Hvem er kongen?
Er Jesus konge eller bedrager? Det er det gennemgående spørgsmål i påskeugen. Ugen indledes pompøst med Jesu majestætiske indtog i Jerusalem Palmesøndag, hvor han tiljubles af folkeskarerne, der drømmer om en jødisk konge, der vil smide den romerske besættelsesmagt på porten.
FAKTABOKS

Påskekalenderen starter Palmesøndag og slutter 2. Påskedag. Hver dag går vi tæt på de bibelske beretninger, personer og steder, som knytter sig netop til den dag.

Påskekalenderen består af en blanding af korte artikler, videoklip, billeder og links til online og gratis TEL-artikler.
Men det viser sig snart, at denne Jesus åbenbart ikke er så ”jødisk”, som de kunne håbe på. Allerede dagen efter Palmesøndag rydder Jesus tempelpladsen for handelsfolk og gør dermed op med hele den jødiske offerkult. I de efterfølgende dage forudsiger Jesus Jerusalems ødelæggelse og fordømmer de religiøse ledere, farisæerne. Så der bliver virkelig lagt i ovnen til en dramatisk påskefest det år!

Fra berømt til berygtet
Mens Jerusalem er fyldt med pilgrimme, der er kommet til byen for at fejre en af årets største højtider, påsken, planlægger de religiøse ledere nu et komplot mod den berømte og af mange elskede Jesus af Nazaret. Og en af Jesu disciple øjner chancen for at skifte Jesus ud med et mere fordelagtigt parti og vælger at forråde Jesus.

Det hele ender i et højdramatisk og intenst døgn fra torsdag aften til fredag eftermiddag, hvor Jesus først tages til fange, derefter forhøres og tortureres, inden han føres ud af byen i en procession, der er et frygteligt antiklimaks ovenpå Palmesøndags triumftog. Ude ved Golgata ender den jødiske konge sit liv på den mest brutale måde.

Klimaks: Jesus overvinder døden
Havde påskeugen endt her, ville den næppe være gået over i historien. Der var mange i de år, der påstod, at de var jødernes befriere, og deres liv endte lige så tragisk som Jesu. Men med Jesus var det alligevel anderledes. Tre dage efter den lange og uhyggelige fredag stod Jesus op fra de døde og introducerede et helt nyt og anderledes kongedømme, der overvinder selv døden.

Netop derfor giver det mening at grave lidt i påskens beretninger og begivenheder for at få glimt af, hvem denne konge er, og hvilket kongerige han har introduceret.

Rigtig god fornøjelse med påskekalenderen!

    Arkiv

    June 2024
    June 2023
    December 2021
    August 2020
    April 2020
    March 2020
    December 2019
    November 2019
    October 2019
    September 2019
    April 2019
    March 2019
    January 2019
    September 2018
    July 2018
    May 2018
    November 2017
    October 2017
    August 2017
    July 2017
    May 2017
    April 2017
    January 2017
    October 2016
    September 2016
    August 2016
    July 2016
    June 2016
    May 2016
    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2014
    October 2014
    July 2014
    February 2014
    July 2013
    April 2012

    RSS Feed

    Bruger du Google Chrome
    ​til RSS så klik
    her.
SBA
Selskab for Bibelsk Arkæologi

Lykkegårdsvej 100, 6000 Kolding
E-mail: [email protected]
Kontakt SBA via ovenstående oplysninger eller benyt kontaktformularen til højre.
ANNONCE
SBA's FORMÅL
De bibelske skrifter indgår i en historisk, nærorientalsk kontekst. Derfor kan bibelsk arkæologi kaste lys over teksternes historiske baggrund og bidrage til en bedre forståelse af deres indhold. På den baggrund har Selskab for Bibelsk Arkæologi til formål gennem bibelsk arkæologi at fremme indlevelsen i de bibelske skrifter og forståelsen af deres baggrund.


    Skriv både for- og efternavn
    Skriv din email-adresse
    Skriv en besked

    Ved at bruge denne formular accepterer du også SBA's privatlivspolitik.
Send besked