| Af stud.theol. Christian Højgaard Jensen Et oprør var under opsejling. Det var knapt nok morgen, men gaden var fyldt med ophidsede mennesker. I spidsen gik jødernes religiøse ledere, og blandt dem vaklede en forslået mand. Pilatus frygtede oprør, for ved påsketid var den lille by Jerusalem fyldt med hundrede tusinder af mennesker, og der skulle ikke meget til, for at det hele eksploderede. Den forslåede mand kaldte de Jesus fra Nazaret. Han var åbenbart endnu en af de fredsforstyrrere, der benyttede sig af jødernes pilgrimsfester til at ophidse folket til oprør. Det kunne blive en ubehagelig dag, hvis ikke Pilatus hurtigt fik kølet mængden ned. | Video med Morten Hørning Jensen om Jesu møde med Pilatus. |
 Sten fra Cæsarea med indskriften "(Po)ntius Pilatus ... (præf)ekt over Judæa" Foto: Derek Winterburn | Konflikternes mand Pilatus er godt kendt fra historiske og arkæologiske kilder. Hans navn dukkede op, da man udgravede byen Cæsarea, der ligger ud til Middelhavet. Her opholdt de romerske statholdere sig, og her fandt man også en sten med Pilatus’ navn og titel indgraveret. Fra de historiske kilder får vi indtryk af en mand uden fornemmelse for de særlige jødiske traditioner. Den jødiske historieskriver fra Jesu tid, Josefus, fortæller, at Pilatus som noget af det første opstillede romerske standarder i Jerusalem. En standard var en slags fane, som militærenheder tog med sig i krig. Øverst på standarden var der et billede af kejseren, som soldaterne tilbad. Derfor var det naturligvis kontroversielt at opstille dem i det dybt religiøse Jerusalem. |
Fra Bibelen genkender vi Pilatus som en konflikternes mand. Lukas 13,1 beskriver, at Pilatus havde blandet jøders blod med offerdyrs blod. Vi får ikke får flere informationer om denne hændelse, men det var under alle omstændigheder en voldsom krænkelse af de afdøde.
Selvom Pilatus var en hård mand, frygtede han på den anden side også kejseren i Rom. Og en af de største forbrydelser man som statholder kunne begå var at tillade oprør i sin provins. Da Pilatus Langfredag blev konfronteret med de religiøse lederes krav om at korsfæste Jesus, var der derfor kun én ting, der havde betydning for Pilatus: at undgå oprør. Derfor handlede Pilatus mod al retfærdighed og korsfæstede Jesus mod bedre vidende.
En statholder og en konge
Mødet mellem Pilatus og Jesus er mødet mellem to forskellige verdener. På den ene side repræsenterer Pilatus Romerrigets åbenlyse magt og brutalitet, der gerne tilsidesætter barmhjertighed og retfærdighed for at kunne fastholde magten.
På den anden side står den lidende konge. Han er overgivet i hænderne på bødler og ser ynkelig ud. Om kort tid føres han for sidste gang ud af Jerusalem for at korsfæstes i den totale kontrast til Palmesøndags triumferende indtog. Men han er konge.
Korsfæstelsen demonstrerede Romerrigets totale magt til at undertrykke hvem de ville. Men korsfæstelsen demonstrerer kærlighedens afkald. Jesus gav afkald på livet for at sætte det til for dem, han elsker. Han vil være konge, men ikke gennem brutalitet. Han er en konge, der vil tjene og give sit liv, for at vi kan leve (Mark 10,45).
Selvom Pilatus var en hård mand, frygtede han på den anden side også kejseren i Rom. Og en af de største forbrydelser man som statholder kunne begå var at tillade oprør i sin provins. Da Pilatus Langfredag blev konfronteret med de religiøse lederes krav om at korsfæste Jesus, var der derfor kun én ting, der havde betydning for Pilatus: at undgå oprør. Derfor handlede Pilatus mod al retfærdighed og korsfæstede Jesus mod bedre vidende.
En statholder og en konge
Mødet mellem Pilatus og Jesus er mødet mellem to forskellige verdener. På den ene side repræsenterer Pilatus Romerrigets åbenlyse magt og brutalitet, der gerne tilsidesætter barmhjertighed og retfærdighed for at kunne fastholde magten.
På den anden side står den lidende konge. Han er overgivet i hænderne på bødler og ser ynkelig ud. Om kort tid føres han for sidste gang ud af Jerusalem for at korsfæstes i den totale kontrast til Palmesøndags triumferende indtog. Men han er konge.
Korsfæstelsen demonstrerede Romerrigets totale magt til at undertrykke hvem de ville. Men korsfæstelsen demonstrerer kærlighedens afkald. Jesus gav afkald på livet for at sætte det til for dem, han elsker. Han vil være konge, men ikke gennem brutalitet. Han er en konge, der vil tjene og give sit liv, for at vi kan leve (Mark 10,45).
| Fanger sættes fri Ironisk nok ser vi dette møde mellem himlens kærlige kongedømme og Romerrigets brutale kongedømme stærkest i beretningen om oprøreren Barabbas. Bibelen fortæller, at hvert år under påsken plejede Pilatus at frigive en fange (Mark 15,6). Det var uden tvivl for at dæmpe gemytterne under påskefesten og dermed undgå oprør. Sådan skete det også den Langfredag. Pilatus hev Barabbas frem fra fangekælderen og stillede ham ved siden af Jesus. Jøderne måtte vælge én, som de ville have frigivet. De valgte som bekendt Barabbas og sendte Jesus mod den uhyggelige korsdød – ganske ufortjent. Men på grund af dette gik Barabbas fri som et fantastisk eksempel på, at Jesu død sætter fanger fri. Og det gør han også i dag. | Video med Morten Hørning Jensen om den uhyggelige korsfæstelse og Jesu frivillige offer. |
Læs mere
TEL 2014/1: Hvem var Pilatus: Helgen eller brutal slagter? Morten Hørning Jensen
TEL 2013/1: Påskens retssag mod Jesus er fyldt med historiske personer og hændelser, Titus Kennedy
TEL 2012/1: Korsfæstelse - grusommere end døden, Morten Hørning Jensen
TEL 2014/1: Hvem var Pilatus: Helgen eller brutal slagter? Morten Hørning Jensen
TEL 2013/1: Påskens retssag mod Jesus er fyldt med historiske personer og hændelser, Titus Kennedy
TEL 2012/1: Korsfæstelse - grusommere end døden, Morten Hørning Jensen
Bliv abonnent på det bibelarkæologiske magasin TEL. Læs mere her.
RSS-feed