Påskekalender afsnit 5: Stilhed før stormen – dødsangst i Getsemane have

Af stud.theol. Christian Højgaard Jensen

Angsten var til at mærke. Jesus og disciplene var i den mørke nat gået de få hundrede meter ud af Jerusalem og hen til Getsemane have. De havde netop fejret det traditionsrige og stærke påskemåltid med hinanden, men måltidet havde taget en uhyggelig drejning.

”Dette er mit legeme,” sagde Jesus om det brød, han delte ud til disciplene. ”Dette er mit blod,” sagde han om et af de bægre vin, som man ifølge traditionerne skulle drikke i løbet af måltidet. Stemningen var ladet med afsked, forræderi, svigt og død.

Video med Morten Hørning Jensen i Getsemane have

Og nu var disciplene og Jesus her i Getsemane have – ”oliepressens have” som det egentlig betyder.

Getsemane have. Foto: seetheholyland.net

Olivenpresse fra Nazareth Village i Israel Foto: thenameofrose.wordpress.com

Oliepressens have
Oliebjerget er kendt for sine oliventræer – ikke bare i dag men også på Jesu tid. Getsemane have var måske det sted, hvor man forarbejdede oliven til olie ved at presse dem og opsamle olien. Den første olie var den fine jomfruolivenolie, og af resterne kunne man udvinde den tykkere olie, som kunne bruges til sæbe.

Tilsyneladende var Getsemane have et af de foretrukne steder for Jesus, når han var i Jerusalem (Joh 18,2). Også i den tunge nat, Skærtorsdags nat, var haven et oplagt sted at søge hen. Var man eftersøgt af de religiøse ledere og havde udsigt til en forfærdelig skæbne, lå haven på kanten af ørkenen. På få minutter kunne man løbe op på toppen af Oliebjerget, og derfra kunne man løbe direkte ud i ørkenen og gemme sig i en af de talrige huler og kløfter.

Den tvivlende konge
Og Jesus overvejede at flygte. Han havde forudsagt præcis denne begivenhed, men nu var han bogstavelig talt dødeligt angst. Bibelen beretter, at han svedte blod som reaktion på den voldsomme angst.

Få dage tidligere havde Jesus kunnet lade sig hylde på vejen ind til Jerusalem. Tusindvis af mennesker jublede over, at deres konge nu var kommet. I de efterfølgende dage skiftede stemningen totalt. Jesus nægtede at være konge på jødernes præmisser. I stedet tog han et fundamentalt opgør med templet og med de religiøse ledere. Som et tungt antiklimaks forudsagde han Jerusalems ødelæggelse i år 70.

Jesus var ikke en dårlig taktiker, der kom til at lægge sig ud med de forkerte på det forkerte tidspunkt. Han ville være konge, men en anden slags konge. En lidende konge.

Vi møder denne lidende konge så stærkt fra Skærtorsdag nat til Langfredag eftermiddag – et døgn hvor Guds søn overgav sig forsvarsløst i hænderne på menneskers ondskab. Den stærke profeti fra Esajas 53 udtrykker det sådan: ”Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund.”

Jesus var et påskelam. På samme måde som israelitterne på Moses’ tid slagtede lam og smurte blodet på dørstolperne for at redde livet, sådan blev Jesus et nyt og bedre påskelam, der giver liv til dem, der tager imod ham.

Video med Morten Hørning Jensen om nadvermåltidet Skærtorsdag aften.

Denne beslutning var tung. Jesus var døden nær af angst, og blot få timer senere oplevede Guds søn at blive forladt af Gud selv. Men inden da kæmpede han i ”oliepressens have” og endte med at sige ”ikke hvad jeg vil, men hvad du vil” (Mark 14,36).

Læs videre i morgen.

Læs mere
TEL 2000/1: I oliepressens have - Getsemane, Morten Hørning Jensen

Bliv abonnent på det bibelarkæologiske magasin TEL. Læs mere her.