Af stud.theol. Christian Højgaard Jensen ”Mester, se alle de store sten og alle de store bygninger!” (Mark 13,1) En discipel pegede i fuld beundring på det gigantiske tempelkompleks, som Herodes den Store havde ladet bygge. Jesus havde brugt det meste af ”den stille uge” ved templet, og der var ikke noget at sige til, at disciplene var fascinerede af dette smukke byggeri. Jesus brugte disciplens beundring som anledning til en af hans voldsomste profetier overhovedet. Mens han sad med disciplene på Oliebjerget med den forrygende udsigt over tempelpladsen og Jerusalem, forudsagde han, at templet skulle ødelægges, og Jerusalem skulle erobres og destrueres. |
Templet og de store sten Som sagt var der ikke noget at sige til, at disciplene beundrede templet. Den romerske historiker Plinius den Ældre skrev, at Jerusalem ”uden sammenligning er den mest berømte by i Orienten, ikke blot i Judæa” (Nat. Hist. V, XV, 70). Herodes den Store havde renoveret templet og udvidet tempelpladsen til et gigantisk område. Selv i dag kan man se Herodes’ tempelplads med et areal på omkring 300x500 meter, for det er den plads, som Klippemoskeen ligger på. Det er nemt at genkende den del af tempelpladsen, som Herodes stod bag, for han udhuggede en relief-ramme på alle stenene som en signatur. |
Når disciplene eksplicit bemærker de ”store” sten, så skyldes det nogle gigantiske sten, der stadig kan ses i dag i vestmuren. Den største af disse måler 13,5 x 3,5 meter. Da tykkelsen af stenen ikke er kendt, varierer forskernes bud på stenens vægt mellem 175 og 570 tons. Jerusalems ødelæggelse Jesus bider ikke på disciplenes fascination. I stedet sidder han med disciplene på Oliebjerget, peger ned mod byen og profeterer, at den skal bekriges og ødelægges. Alt dette skete blot 40 år senere, da Jerusalem i år 70 blev ødelagt af romerske soldater. Fra den jødiske historiker Josefus har vi detaljerede beskrivelser af romernes brutalitet. Han beretter blandt andet, hvordan romerne under belejringen korsfæstede en jødiske fange uden for Jerusalems bymur for at skræmme byen til overgivelse (Den jødiske Krig, 284). |
Også arkæologiske udgravninger i Jerusalem viser de uhyggelige begivenheder i år 70. For nylig har man udgravet en kloak fra Jesu tid under en af hovedgaderne i byen. Kloakken fangede arkæologernes interesse, fordi man kan se, at nogle havde prøvet at bryde ned i kloakken fra gaden. Nede i selve kloakken, som man i dag kan gå igennem, blev der fundet krukker og madskåle, der ikke var gået i stykker. Arkæologernes konklusion var, at folk måtte være flygtet ned i kloakkerne med madskåle og andet for at overleve, men at romerske soldater havde brudt kloakken op for at tage dem til fange. Dramatisk optakt til påsken Lige inden Skærtorsdag og selve den jødiske påskes begyndelse, tager Jesus dette endegyldige opgør med templet og Jerusalem. Det kan vel ikke siges tydeligere, at Jesus ikke vil være den konge, der skal befri jøderne fra romernes besættelse. Tværtimod skal det jødiske folk næsten gå til grunde få år senere. Men det betyder faktisk ikke, Jesus ikke vil være konge. Tværtimod slutter talen om Jerusalems ødelæggelse af med en profeti om, at Jesus en dag skal komme igen som en kejser, varslet af naturkatastrofer og eskorteret af engle. |
Disciplene havde efterhånden mere end svært ved at se, at Jesus skulle være en konge, og derfor fik de et klart budskab: ”Våg”. Stort set alt hvad Jesus siger fra talen om Jerusalem ødelæggelse til nadveren Skærtorsdag handler om at holde sig klar. For disciplene handlede det om ikke at opgive modet, efter at Jesus var blevet korsfæstet. For os handler det om at holde os klar til den dag, hvor Jesus kommer igen.
Fortsættes i morgen.
Læs mere:
TEL 2009/3: Mester, se alle de store sten, Morten Hørning Jensen
TEL 2014/2: Jerusalems historie må skrives om! - om de nyeste fund i Jerusalem, Carsten Vang
Bliv abonnent på det bibelarkæologiske magasin TEL. Læs mere her.