| Af stud.theol. Christian Højgaard Jensen En mand gik amok blandt boderne. Borde fløj rundt, duer, der skulle have været ofret, fløj forvildede rundt i søjlegangen, og folk stimlede chokerede sammen. Havde det bare været en af de sædvanlige tosser, kunne man bare have smidt ham ud. Men det var ikke en landsbytosse – det var den Jesus, som dagen forinden var blevet hyldet af tusindvis af mennesker under sit indtog i Jerusalem. Var Jesus blevet vanvittig? | Video med Morten Hørning Jensen foran resterne af templet fra Jesu tid. |
 Sølv-denaren fra Tyrus var den faste valuta, der blev brugt i templet. Derfor var det også nødvendigt med veksleboder til at veksle til denne valuta. Foto: Hartvig Wagner | Havde farisæerne og de andre fromme ledere af jødedommen haft en forhåbning om, at Jesus kunne blive en god from farisæer, måtte de tro om. Nu var der kun en udvej. Nu måtte Jesus dø. Tempelmarked i de kongelige søjlegange Templet i Jerusalem var nerven i jødedommen. Gennem daglige ofringer blev folkets synd fjernet, og forholdet til Gud var så at sige konstitueret gennem disse påkrævede ofringer. Derfor var offerkulten også en industri og en forretning. Folk kunne ikke slæbe offerdyr langvejs fra, men købte deres offerdyr i boder i tempelkomplekset. |
Når jøderne kom til templet, skulle de desuden betale tempelskat, og det skulle være i den særlige valuta, den tyriske sølvdenar, der blev produceret i havnebyen Tyrus. Derfor var der boder, hvor man kunne veksle sine egne penge til denne mere internationale valuta.
| Arkæologer foreslår, at tempelhandlen foregik i den del af tempelkomplekset, som kaldes de kongelige søjlegange. De imponerende søjlegange var placeret langs sydmuren af tempelforgården og var i den forstand adskilt fra den religiøse aktivitet i selve templet. |  Model over templet på Jesu tid. Til venstre i modellen ligger den tagbeklædte kongelige søjlehal, der sandsynligvis fungerede som tempelmarked. Kilde: snydertalk.com |
Tempelrenselse eller tempelopgør?
Selvom den kommercielle tempelhandel altså var adskilt fra de religiøse ofringer, var det en afgørende forudsætning for overhovedet at kunne ofre de påkrævede ofringer. Jesu aktion denne dag i templet var derfor ikke en tempelrenselse, hvor han ryddede ud i de kommercielle aktiviteter for at gøre det mere fromt.
Nej, Jesu aktion var langt mere fundamental. Det var et decideret opgør med templet som den institution, der forbinder mennesker med Gud. Templet havde haft sin berettigelse, men nu var der kommet noget større. Der skulle ikke længere ofres dagligt i templet, for selvsamme uge ville Jesus ofre sig selv som et offer, der skulle erstatte og overgå templets ofringer.
Dette opgør var et dødsstød mod den etablerede jødedom, og de religiøse ledere pønsede derfor på, hvordan de kunne slå ham ihjel (Mark 11,18). Inden de nåede så langt, leverede Jesus dog flere dødsstød mod jødedommen.
Læs videre i morgen.
Læs mere:
TEL 2010/4: Jesu tempelaktion som messiansk tegnhandling, Jostein Ådna
Selvom den kommercielle tempelhandel altså var adskilt fra de religiøse ofringer, var det en afgørende forudsætning for overhovedet at kunne ofre de påkrævede ofringer. Jesu aktion denne dag i templet var derfor ikke en tempelrenselse, hvor han ryddede ud i de kommercielle aktiviteter for at gøre det mere fromt.
Nej, Jesu aktion var langt mere fundamental. Det var et decideret opgør med templet som den institution, der forbinder mennesker med Gud. Templet havde haft sin berettigelse, men nu var der kommet noget større. Der skulle ikke længere ofres dagligt i templet, for selvsamme uge ville Jesus ofre sig selv som et offer, der skulle erstatte og overgå templets ofringer.
Dette opgør var et dødsstød mod den etablerede jødedom, og de religiøse ledere pønsede derfor på, hvordan de kunne slå ham ihjel (Mark 11,18). Inden de nåede så langt, leverede Jesus dog flere dødsstød mod jødedommen.
Læs videre i morgen.
Læs mere:
TEL 2010/4: Jesu tempelaktion som messiansk tegnhandling, Jostein Ådna
Bliv abonnent på det bibelarkæologiske magasin TEL. Læs mere her.
RSS-feed