Af stud.theol. Christian Højgaard Jensen Hvert år under påsken blev Jerusalem invaderet af mennesker. Jøder fra Israel, men også fra hele den omgivende verden, tog turen til Jerusalem for at fejre og mindes udgangen af Egypten. Forskere antager, at der på Jesu tid har været ca. 300.000 pilgrimme til den årlige påskefest for at ofre påskelam i overensstemmelse med forskrifterne i 2. Mosebog. Det har været et gedemarked af mennesker fra hele verden og tusindvis af lam, der skulle ofres i templet. |
Oprør efter oprør
I år 4 f.Kr. gjorde en tidligere slave, Simon af Peræa, oprør og brændte Herodes’ palads i Jeriko ned. Han og hans kumpaner blev dog hurtigt slået ned af romerne. Blot 13 år senere i år 6 e.Kr. var der endnu et oprør. En jødisk leder, kaldet Judas af Galilæa, samlede en flok oprørere omkring sig som en reaktion mod det hårde skattetryk.
I 30’erne eskalerede krisen mellem romerne og jøderne, og når Pilatus i Matt 27,24 frygter for uro blandt folket under forhøret af Jesus, hænger det tæt sammen med denne krise. Spændingen var på sit højeste, og romerne frygtede, at et enkelt fejltrin ville være den berømte dråbe, der ville få bægeret til at flyde over.
Var Judas Iskariot en del af oprørsbevægelsen? Den jødiske oprørsbevægelse på Jesu tid var en diffus størrelse, der bestod af mange forskellige små grupper, der af og til kunne slå til med stor kraft. Man kan dog skelne mellem to større grupperinger blandt oprørerne: Sikarierne og zeloterne. Sikarierne kommer af det græske ord iskarios, der betyder dolk, hvilket er et passende navn til en gruppering, der var kendt for at likvidere politiske og religiøse modstandere med dolk. Måske hentyder Judas Iskariots navn til en tilknytning til sikarierne. I hvert fald er det klart, at Jesus i løbet af påskeugen mister opbakningen fra Judas, der ender med at forråde ham. |
Jesus og Messias-forventningerne
Luften var altså ladet med intense forventninger den Palmesøndag, hvor Jesus drog ind i Jerusalem. At han red på et æsel gjorde blot forventningerne endnu større, for var det ikke en opfyldelse af Zakarias 9,9 om Messias, der skulle komme ridende ind i Jerusalem på et æsel ”retfærdig og sejrrig?” Jo, nu måtte trængslerne snart være forbi, tænkte de hårdtprøvede jøder.
Men det skulle snart vise sig, at Jesus nægtede at leve op til disse forventninger. Dagen efter tog han et voldsomt opgør med det absolut mest jødiske, nemlig templet og ofringerne der. Og i de efterfølgende dage profeterede han om Jerusalems ødelæggelse og udtalte hårde domsord over farisæerne, som udgjorde essensen af den jødiske identitet.
Palmesøndag var der stadig fest og jubel. Alles øjne var rettet mod Jesus, for hvad ville hans næste træk være, og hvordan ville han få skovlen under romerne?
Læs videre i morgen.
TEL 2000/1: Palmesøndag og pilgrimsrejse, Carsten Vang
TEL 2013/4: ”Blomstre som en rosengård”. Messianske adventsforventninger i ørkenen, Morten Hørning Jensen
Bliv abonnent på det bibelarkæologiske magasin TEL. Læs mere her.