Nye udgravninger på TEL Gezer: Har man fundet Salomos palads?

Af Christian Højgaard Jensen

Luftbillede af udgravningerne på Tel Gezer. Paladsbygningen i midten af billedet dateres forsigtigt af arkæologerne til Salomos tid. Foto: Tel Gezer Excavation Project, Steven M. Ortiz

I kølvandet på sommerens udgravningsprojekter er de arkæologiske nyheder begyndt at finde vej til avisoverskrifterne. En af de helt store nyheder blev bragt i den israelske avis Haaretz, der kunne berette om udgravningen af en stor bygning på Tel Gezer - en bygning som udgraverne Steven M. Ortiz og Sam Wolff kalder et palads og mener at kunne datere til den bibelske kong Salomos tid.

Hvis det virkelig er sandt, at man har fundet Salomos palads, vil det ifølge lektor i Det gamle Testamente på Menighedsfakultetet, Carsten Vang, bekræfte nogle ellers omdiskuterede bibelske beretninger:

"Hvis porten og 'paladset' virkelig kan tilskrives kong Salomos byggerier, vil fundene stadfæste de bibelske skildringer af, hvordan farao ødelægger Gezer ca. 1000 f.Kr., en omfattende byggefase under kong Salomo, da han har fået byen som gave fra farao og en efterfølgende ødelæggelse kort efter Salomos død."

Talen om et palads på Tel Gezer er ikke ny. Allerede i 2002 kaldte arkæologen Garth Gilmour den udgravede bygning for en administrativ bygning og et palads, men det var klart, at nye udgravninger var nødvendige for at kunne afgøre det endegyldigt.

Et afgørende spørgsmål
Når nyheden om et salomonisk palads i Gezer er så stor, skyldes det, at arkæologer er dybt uenige om, hvorvidt de arkæologiske rester i udgravningen kan tilskrives Salomo i det 10. årh. f.Kr. eller om de nærmere skal tilskrives kong Akab i det 9. årh.

I Gezer udgravede man i 50'erne en byport med seks kamre, og man bemærkede, at den til forveksling lignede byporte udgravet i Megiddo og Hazor. Det ledte tankerne over på Bibelens beskrivelse af Salomos byggeaktivitet:

"På følgende måde forholdt det sig med det hoveri, som kong Salomo udskrev til bygning af Herrens tempel, sit palads, Millo, Jerusalems bymur, samt Hasor, Megiddo og Gezer" (1. Kong 9,15).

Fakta om Tel Gezer
 - En vigtig fæstning på gammeltestamentlig tid, hvor byen fungerede som forsvar for Jerusalem.
- Ifølge Bibelen blev byen foræret til Salomo af farao. Efter Salomos død blev Gezer indtaget og ødelagt af farao.
- Er kendetegnet ved en enorm port, som også er kendt fra Megiddo og Hazor. Mange daterer disse porte til Salomos tid (1. Kong 9,15).

Læs mere:
TEL 2007-1: Gezer - Jerusalems værn
TEL 2002-1: De arkæologiske vidnesbyrd om det 10. årh. i Israel

 cMed det store sammenfald mellem arkæologien og Bibelen var det normalt at datere byportene til Salomos tid.

Kritik og ny datering
I 1980'erne blev den traditionelle datering af byporten i Gezer til Salomos tid imidlertid anfægtet. Den berømte arkæolog Israel Finkelstein foreslog en neddatering af kronologien for nogle af de arkæologiske udgravningslag. Det betød, at sekskammerporten i Gezer sammen med mange andre fund blev neddateret fra Salomos tid til kong Akabs tid i det 9. årh.

Ikke alle accepterer denne neddatering, men siden da har man jagtet de afgørende beviser for at kunne tidsbestemme blandt andet byporten i Gezer. Og det er her, de nye udgravninger i Gezer bliver vigtige, for er paladset i Gezer et afgørende bevis for, at udgravningerne i Gezer - og måske også i Megiddo og Hazor - kan dateres til kong Salomo?

Medierne er naturligvis hurtige til at puste sagen op, men ifølge Carsten Vang er det for tidligt at konkludere noget:

"Hvis den igangværende udgravning har fundet noget, som definitivt kan afgøre dette spørgsmål, og porten og paladset helt sikkert er fra ca. 950 f.Kr. og fremefter, vil det være en meget afgørende ting. Men så langt er vi ikke endnu. Steven M. Ortiz daterer paladset til Salomos tid, men det afgørende fund, som sikrer denne datering, har han ikke fremlagt endnu."

Hos SBA følger vi naturligvis sagen.

BLIV ABONNENT og modtag det bibelarkæologiske tidsskrift TEL fire gange om året! – KLIK HER!