Ved Timna lidt nord for Eilat udgravede en israelsk arkæolog for mange år siden et omfattende anlæg for udvinding og smeltning af kobbermalm. Lige siden har det været en accepteret arkæologisk kendsgerning, at disse kobberminer havde deres blomstringstid i det 13. årh. f.Kr. og var kontrolleret af faraonerne i Egypten. De havde intet med Israels konge Salomo at gøre.
En helt ny israelsk udgravning af stedet rokker nu denne antagelse. En række kulstof-14 analyser på fundne daddel- og olivenkerner, gør, at anlægget nu må dateres til ca. 950 f.Kr, altså til kong Salomos tid.
Stedet ved Timna har samme mønster for aktivitet som det store kobberudvindingssted ved Fainan i Jordan, som også havde sin blomstringstid i det 10. årh. Både i Timna og i Fainan toppede produktionen i det 10. årh. og gik med ét i stå omkr. 925 e.Kr.
De nye udgravninger viser, at det var folk fra Edom, som stod for minerne i Timna og udvandt kobberet. Om kong Salomo har haft kontrollen over Timna, kan ikke siges med sikkerhed. Men det er sandsynligt.
Stedet ved Timna har samme mønster for aktivitet som det store kobberudvindingssted ved Fainan i Jordan, som også havde sin blomstringstid i det 10. årh. Både i Timna og i Fainan toppede produktionen i det 10. årh. og gik med ét i stå omkr. 925 e.Kr.
De nye udgravninger viser, at det var folk fra Edom, som stod for minerne i Timna og udvandt kobberet. Om kong Salomo har haft kontrollen over Timna, kan ikke siges med sikkerhed. Men det er sandsynligt.
RSS Feed