Disciple i isolation: Har man fundet huset, hvor Jesus gik igennem mure?

"Huset med det øvre rum" til venstre for Dormition Abbey på Zion-bjerget i Jerusalem. Efter traditionen gemte disciplene sig her efter påske. Kilde: Wikimedia Commons/Paul Arps

Et særligt hus danner centrum for de bibelske begivenheder mellem påske og pinse. Her brugte disciplene al deres tid i selvvalgt isolation. Den kirkelige tradition har stædigt lokaliseret huset hvor disciplene skjulte sig til en toetagers bygning på Zion-bjerget. Men hvad siger arkæologerne? Og kan man bruge moderne 3D-teknologi til at afkode husets historie?

Christian Canu Højgaard

Det var otte dage efter påske. En flok mennesker sad skjult i et hus i et hjørne af Jerusalem. De var gået i isolation – ikke på grund af et corona-virus, men fordi de var på flugt fra myndighederne. En uges tid tidligere var deres rabbiner blevet korsfæstet, og nu frygtede disciplene samme skæbne.
 
Huset, som disciplene gemte sig i, er traditionelt blevet forbundet med det sted, hvor Jesus og disciplene fejrede nadver Skærtorsdag. Huset beskrives i Markusevangeliet som et hus med et stort rum på første sal (Mark 14,13–15; jf. Luk 22:7–12). Måske var det her, disciplene skjulte sig efter Jesu død, og hvor Jesus viste sig for dem ved flere lejligheder. Og måske var det her, disciplene var forsamlede pinsedag.

Vil du have flere arkæologiske nyheder? Blev medlem af SBA og modtag det bibelarkæologiske magasin fire gange om året

Huset på Zion-bjerget

I hvert fald har arkæologer forsøgt at identificere huset. Der er en stærk tradition for, at huset skulle være placeret på toppen af Zion-bjerget lige uden for den gamle by i Jerusalem. Her ligger der en gammel toetagers bygning, der både har været kirke, moske og synagoge. Husets murværk vidner om en lang og kroget historie med forskellige byggestile. Nogle forskere daterer de ældste sten til Herodes’ tid.
 
Men det er ikke let at afgøre med sikkerhed, om der er tale om det rigtige hus. Vel er huset gammelt, men er det blot en del af den byzantinske kirke Hagia Sion, som lå på stedet mellem ca. år 379 og 1009 e.Kr? Eller er kirken tværtimod bygget på dette sted, fordi der allerede lå dette hus, som man tillagde særlig betydning? Indtil videre er der ikke kommet et klart svar på dette spørgsmål, først og fremmest fordi der ikke er blevet foretaget en egentlig arkæologisk udgravning af stedet.

Disciplenes gemmested er traditionelt forbundet til huset med det øvre rum ("Cenacle") på Zion-bjerget Kilde: BAR

Ny 3D-teknologi afdækker husets historie

Når man ikke kan grave, må man gå utraditionelle veje for at afdække husets historie. Således har arkæologen Amit Re’em sammen med israelske og europæiske forskere fotograferet rummet på første sal ned til mindste detalje med 3D-laserscannere.
 
Ved hjælpe af 3D-billederne kan man se de forskellige faser af rummets historie. Mens rummet i dag er relativt bart, var det i korsfarertiden rigt udsmykket med kristne symboler.

3D-visualiseringer af huset og det øvre rum i Jerusalem

Måske kan 3D-billederne også give svaret på rummets og husets alder. I hvert fald foreslår forskerne bag, at huset blev bygget i 1100-tallet som anden del af en stor kirke bygget af korsfarerne. Men under denne kirke er der rester efter den byzantinske kirke Hagia Sion, så der er ingen tvivl om, at der er tale om et sted med stod betydning.

Jesus og de isolationsramte disciple

Disciplene gemte sig for myndighederne mellem påske og pinse i frygt for myndighederne. Men de var ikke alene. Bibelen fortæller, at Jesus kom til dem gennem de lukkede døre og var sammen med dem.
 
Den netop overståede påske har for de fleste været speciel. Corona-virusset har ført til karantæne og isolation, og danske kirker har første gang i historien ikke haft åbne døre til påskegudstjenester. Derfor rummer beretningen om Jesus og de isolationsramte disciple en stor opmuntring til i dag. Kirkerne kan være nok så lukkede, men den opstandne Jesus kommer til os i vores isolation for at give nærhed og fællesskab.