SBA
  • Nyheder
  • Rejser
    • Kursus i bibel og arkæologi
    • Udgravningsrejse 2023
    • Søg tilskud
  • TEL ressourcer
    • Israelguide >
      • Galilæa
      • Genesaret Sø
      • Jerusalem
      • Judæa og ørkenen
      • Samaria og kysten
    • Temaer
    • TEL til kirkeåret
    • TEL index
    • Ressourceside til Møder med Jesus
  • Foredrag
  • Butik
  • Støt
  • Om SBA

– verdens (måske) ældste by...

Klik her!

Disciple i isolation: Har man fundet huset, hvor Jesus gik igennem mure?

16/4/2020

Comments

 
Billede
"Huset med det øvre rum" til venstre for Dormition Abbey på Zion-bjerget i Jerusalem. Efter traditionen gemte disciplene sig her efter påske. Kilde: Wikimedia Commons/Paul Arps
Et særligt hus danner centrum for de bibelske begivenheder mellem påske og pinse. Her brugte disciplene al deres tid i selvvalgt isolation. Den kirkelige tradition har stædigt lokaliseret huset hvor disciplene skjulte sig til en toetagers bygning på Zion-bjerget. Men hvad siger arkæologerne? Og kan man bruge moderne 3D-teknologi til at afkode husets historie?
Christian Canu Højgaard

Det var otte dage efter påske. En flok mennesker sad skjult i et hus i et hjørne af Jerusalem. De var gået i isolation – ikke på grund af et corona-virus, men fordi de var på flugt fra myndighederne. En uges tid tidligere var deres rabbiner blevet korsfæstet, og nu frygtede disciplene samme skæbne.
 
Huset, som disciplene gemte sig i, er traditionelt blevet forbundet med det sted, hvor Jesus og disciplene fejrede nadver Skærtorsdag. Huset beskrives i Markusevangeliet som et hus med et stort rum på første sal (Mark 14,13–15; jf. Luk 22:7–12). Måske var det her, disciplene skjulte sig efter Jesu død, og hvor Jesus viste sig for dem ved flere lejligheder. Og måske var det her, disciplene var forsamlede pinsedag.
Vil du have flere arkæologiske nyheder? Blev medlem af SBA og modtag det bibelarkæologiske magasin fire gange om året
Huset på Zion-bjerget

I hvert fald har arkæologer forsøgt at identificere huset. Der er en stærk tradition for, at huset skulle være placeret på toppen af Zion-bjerget lige uden for den gamle by i Jerusalem. Her ligger der en gammel toetagers bygning, der både har været kirke, moske og synagoge. Husets murværk vidner om en lang og kroget historie med forskellige byggestile. Nogle forskere daterer de ældste sten til Herodes’ tid.
 
Men det er ikke let at afgøre med sikkerhed, om der er tale om det rigtige hus. Vel er huset gammelt, men er det blot en del af den byzantinske kirke Hagia Sion, som lå på stedet mellem ca. år 379 og 1009 e.Kr? Eller er kirken tværtimod bygget på dette sted, fordi der allerede lå dette hus, som man tillagde særlig betydning? Indtil videre er der ikke kommet et klart svar på dette spørgsmål, først og fremmest fordi der ikke er blevet foretaget en egentlig arkæologisk udgravning af stedet.
Billede
Disciplenes gemmested er traditionelt forbundet til huset med det øvre rum ("Cenacle") på Zion-bjerget Kilde: BAR
Ny 3D-teknologi afdækker husets historie

Når man ikke kan grave, må man gå utraditionelle veje for at afdække husets historie. Således har arkæologen Amit Re’em sammen med israelske og europæiske forskere fotograferet rummet på første sal ned til mindste detalje med 3D-laserscannere.
 
Ved hjælpe af 3D-billederne kan man se de forskellige faser af rummets historie. Mens rummet i dag er relativt bart, var det i korsfarertiden rigt udsmykket med kristne symboler.
3D-visualiseringer af huset og det øvre rum i Jerusalem
Måske kan 3D-billederne også give svaret på rummets og husets alder. I hvert fald foreslår forskerne bag, at huset blev bygget i 1100-tallet som anden del af en stor kirke bygget af korsfarerne. Men under denne kirke er der rester efter den byzantinske kirke Hagia Sion, så der er ingen tvivl om, at der er tale om et sted med stod betydning.

Jesus og de isolationsramte disciple


Disciplene gemte sig for myndighederne mellem påske og pinse i frygt for myndighederne. Men de var ikke alene. Bibelen fortæller, at Jesus kom til dem gennem de lukkede døre og var sammen med dem.
 
Den netop overståede påske har for de fleste været speciel. Corona-virusset har ført til karantæne og isolation, og danske kirker har første gang i historien ikke haft åbne døre til påskegudstjenester. Derfor rummer beretningen om Jesus og de isolationsramte disciple en stor opmuntring til i dag. Kirkerne kan være nok så lukkede, men den opstandne Jesus kommer til os i vores isolation for at give nærhed og fællesskab.
Comments

    Arkiv

    December 2021
    August 2020
    April 2020
    March 2020
    December 2019
    November 2019
    October 2019
    September 2019
    April 2019
    March 2019
    January 2019
    September 2018
    July 2018
    May 2018
    November 2017
    October 2017
    August 2017
    July 2017
    May 2017
    April 2017
    January 2017
    October 2016
    September 2016
    August 2016
    July 2016
    June 2016
    May 2016
    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2014
    October 2014
    July 2014
    February 2014
    July 2013
    April 2012

    RSS Feed

    Bruger du Google Chrome
    ​til RSS så klik
    her.
SBA
Selskab for Bibelsk Arkæologi

Kanehaven 21, 8240 Risskov
Tlf. 2899 0285 | E-mail: info@bibelskarkaeologi.dk
Kontakt SBA via ovenstående oplysninger eller benyt kontaktformularen til højre.
ANNONCE
SBA's FORMÅL
De bibelske skrifter indgår i en historisk, nærorientalsk kontekst. Derfor kan bibelsk arkæologi kaste lys over teksternes historiske baggrund og bidrage til en bedre forståelse af deres indhold. På den baggrund har Selskab for Bibelsk Arkæologi til formål gennem bibelsk arkæologi at fremme indlevelsen i de bibelske skrifter og forståelsen af deres baggrund.


    Skriv både for- og efternavn
    Skriv din email-adresse
    Skriv en besked

    Ved at bruge denne formular accepterer du også SBA's privatlivspolitik.
Send besked