Bet-Shemesh var en vigtig israelitisk by i grænselandet mellem israelitter og filistre i Dommertiden (1400-1050 f.Kr.). Nu har udgravere frilagt et yderst usædvanligt helligsted i byen, som de daterer til ca. 1100 f.Kr. Helligstedet bestod af en stor, rund forhøjning af sten og en bygning ved siden af med tre store runde sten i gulvet. De to af stenene har været brugt til drikofre og den sidste til dyreofre.
|
Israelske arkæologer har for nylig fundet resterne af et judæisk tempel på tel Motza, få km vest for Jerusalem. Templet havde kraftige mure og en østvendt indgang ligesom Salomos tempel, og på den åbne plads foran bygningen ses resterne af noget, som kunne være et alter. Ved alteret fandt man nedgravet et lager for religiøse genstande: lerfigurer, lerkar og andet.
Desværre er det ikke altid, at vi har en præcis fornemmelse af, hvor et sted i Bibelen skal findes i dag. Ét af disse "ukendte" steder er "Dalmanuta". Det nævnes kun i Markusevangeliet 8,10. Parallelstedet i Matthæusevangeliet nævner "Magadan", der heller ikke er kendt, men som har en sproglig lighed med Magdala, hvis placering vi kender.
Det sker engang i mellem, at arkæologer gør fund, der kan forbindes med bestemte begivenheder og bringer fortiden til live på en helt særlig måde.
Under udgravningen af en stor bygning på Ofelhøjen i Jerusalem er den hidtil ældste hebraiske inskription blevet fundet. Bygningen kan dateres til Davids og Salomos tid, og inskriptionen er brudstykker af en linje, skrevet på halsen af en stor krukke.
Ved Timna lidt nord for Eilat udgravede en israelsk arkæolog for mange år siden et omfattende anlæg for udvinding og smeltning af kobbermalm. Lige siden har det været en accepteret arkæologisk kendsgerning, at disse kobberminer havde deres blomstringstid i det 13. årh. f.Kr. og var kontrolleret af faraonerne i Egypten. De havde intet med Israels konge Salomo at gøre.
|
Arkiv
June 2024
Bruger du Google Chrome
til RSS så klik her. |
RSS Feed