SBA's historie |
Om SBA | Historie
|

Af generalsekretær Ole Andersen, SBAs første formand
Selskab for Bibelsk Arkæologi blev stiftet d. 1. april 1990. Vi har bedt SBA’s første formand, Ole Andersen, fortælle os historien om, hvordan Danmark fik sit eget selskab for noget så støvet som bibelsk arkæologi.
Det begyndte ganske vist en 1. april; men i dag adskillige år senere må vi konstatere, at Selskab for Bibelsk Arkæologi ikke blev en aprilsnar. Et informativt tidsskrift, deltagelse i arkæologiske udgravninger og en lang række foredrag og møder har gennem tyve år givet mange danskere spændende indsigt i arkæologiens og Bibelens verden. Den officielle stiftelse af selskabet, SBA, fandt sted på et møde den 1. april 1990 i Dansk Bibel-Instituts lokaler i København. Det nye selskab blev præsenteret, professor Alan Millard fra Liverpool holdt et diasforedrag om "Skatte fra Bibelens tid," der blev vist en video om den nye udgravning på Tel Jizre’el i Israel, og stud.theol. Sanne Bojesen fortalte om livet som arkæologisk volontør på en udgravning. Dermed var SBA søsat. Men der er selvfølgelig en forhistorie.
FRA FOND TIL SELSKAB
Inspirationen til et dansk arkæologisk selskab kom egentlig fra arkæologen John Woodhead. Han var i 1989 i fuld gang med at organisere den nye udgravning af Tel Jizre’el, der skulle begynde i sommeren 1990. I forbindelse med et nybyggeri i kibbutz Jizre’el var der blevet fundet rester af en stor oldtidsmur, så nu skulle kong Akabs og dronning Jezabels gamle kongeby udgraves. To af de vigtige opgaver i forbindelse med en ny udgravning er at skaffe penge og volontører. For John Woodhead, der havde nære forbindelser til Danmark, var det oplagt at forsøge at hente begge dele her. Den 28. maj 1989 skrev han derfor et brev til lærer i Det Gamle Testamente på Dansk Bibel-Institut, Nicolai Winther-Nielsen. Opret et dansk støttefond for bibelsk arkæologi, lød opfordringen. Så kan I gøre Tel Jizre’el til jeres første projekt, som I sender både penge og volontører til. Nicolai Winther-Nielsen var i forvejen meget optaget af bibelsk arkæologi og havde selv erfaringer med at grave i Israel. Med sin smittende entusiasme gik han i gang med at sprede ideen blandt studerende og venner. Den 26. juni samledes fire personer til det første møde i det, som Nicolai med vanlig frimodighed kaldte for »Arbejdsudvalg for Fond for Bibelsk Arkæologi«. Arbejdsgruppen bestod af Nicolai Winther-Nielsen, Sanne Bojesen, Hans Ekberg og Ole Andersen. På en række møder i efteråret 1989 og foråret 1990 blev ideen bearbejdet. Fonden blev droppet til fordel for et selskab. Formålet blev udvidet fra kun at støtte udgravninger til også at omfatte information om bibelsk arkæologi i Danmark. Og ikke mindst blev der taget kontakt til en lang række personer i Danmark og udlandet, som lovede at bidrage til det nye selskabs arbejde. Ved stiftelsen den 1. april 1990 kunne arbejdsudvalget præsentere et kompetent repræsentantskab af personer med meget forskellig faglig og kirkelig baggrund. Blandt medlemmerne var blandt andre bibelskolelærer Leif Andersen, folketingsmedlem Henning Lysholm Christensen, direktør for Felix Rejser Hans Hansen, forfatteren Poul Hoffmann, bibelskolelærer Inger Margrethe Kofod-Svendsen, redaktør Eva Ravn Møenbak, generalsekretær for KFS Ingolf Henoch Pedersen, formand for Ordet og Israel Samuel Roswall, lærer på Menighedsfakultetet Carsten Vang, radiochef Jakob Zeuthen og lektor Peter Øhrstrøm. SBA’s første bestyrelse bestod af Ole Andersen (formand), Nicolai Winther-Nielsen (næstformand), Ole Frederiksen (kasserer), Jan Mortensen og Sanne Bojesen.I forbindelse med stiftelsen udkom det første nummer af SBA’s tidsskrift TEL. Få måneder senere sendte SBA den første volontørgruppe på tyve danskere til udgravningen af Tel Jizre’el.
STEN OG BIBEL – BELYSE OG IKKE BEVISE
SBA har helt fra stiftelsen for tyve år siden stået på to ben: arkæologien og Bibelen. Sten og Skrift – det er arbejdsområdet! SBA beskæftiger sig med den del af den arkæologiske forskning, som på den ene eller anden måde har forbindelse til Bibelen. Det vil sige arkæologi fra de bibelske lande og de bibelske tidsperioder. Formålet er ikke at bevise Bibelen. Selvfølgelig er der ting, som arkæologiske fund gør det umuligt at benægte. Pontius Pilatus har levet, og Jerusalem fandtes på Jesu tid – det ved vi ikke blot fra de historiske kilder, men også fra arkæologiske fund. Men at gøre arkæologisk forskning, som hele tiden ændrer teorier og tolkninger, til dommer over Bibelens troværdighed, er at tildele arkæologien en autoritet, som den ikke kan bære. Derfor er formålet ikke at bevise, men at belyse Bibelen! Det er der til gengæld et fantastisk perspektiv over! Arkæologiske fund af vidt forskellig art hjælper os til at forstå Bibelens baggrund og de bibelske tekster bedre. Helt fra stiftelsen var netop det hovedformålet med SBA. Som Ingolf Henoch Pedersen udtrykte det i det første nummer af TEL: "Misundelse er ingen dyd. Men jeg har alligevel altid misundt dem, som med kendskab til bibelsk arkæologi var i stand til at afdække forhold i Bibelens verden og give os andre et indblik i sammenhænge, som kunne være med til at åbne op for bibelordet og gøre det levende og spændende at læse. Jeg glæder mig over det ny Selskab for Bibelsk Arkæologi i håb om, at det vil sætte flere i Danmark i stand dertil!"
LANGT PÅ VEJ!
SBA er kommet langt. Sammenlign bare det første primitive nummer af TEL fra april 1990 med det flotte blad – både i indhold og udseende – som SBA udgiver nu! Men formålet og arbejdsområdet er det samme: Sten og Bibel. Til jer, der skal føre arbejdet ind i fremtiden: Grav med iver og frimodighed videre, så vi andre fortsat kan få lov til at høre stenene råbe!
Formænd for SBA
1990 – 1992 Ole Andersen
1992 – 1994 Jens Bruun Kofoed
1994 – 1998 Jan Mortensen
1998 – 2000 Jan Dalsten Sørensen
2001 – 2004 Carsten Vang
2004 – 2009 Klaus Vibe
2009 – 2014 Jan Højland
2014 – 2017 Morten Hørning Jensen
2017 - Christian Højgaard Jensen
TEL-redaktører
1990 – 1996 Ole Andersen
1996 – 2001 Knud W. Skov
2002 – Morten Hørning Jensen