Bibelarkæologiske foredrag

Paulus’ missionsrejser. I fodsporene på Jesus rundt om Genesaret Sø. Templet i Gammel Testamente eller måske et lynkursus i bibelsk arkæologi. Mulighederne er mange med SBA’s foredragskatalog.

Foredragsholderne dækker tilsammen det meste af landet, og der er oplæg og foredrag for både børn, unge og voksne. Tag et kig i foredragskataloget nedenunder og lad dig inspirere. Bestil foredrag direkte hos den foredragsholder, du vil høre. Bemærk, at foredragene i udgangspunktet er gratis, men at foredragsholderne forbeholder sig ret til at kræve honorar og kørepenge.

Anine Madvig Struer

Anine Madvig Struer

Arkæolog og erfaren udgraver på Tel Hasor i det nordlige Israel. Medlem af SBA’s repræsentantskab.

  • 61 78 31 32
  • ams@bibelskarkaeologi.dk
  • Sjælland
Foredrag ...

Bibelsk arkæologi – grav dybere i Bibelen

En anden tid og en anden kultur – det er den baggrund, som Bibelens begivenheder foregår i, men arkæologien byder på en unik mulighed for komme tættere på og kaste lys over denne forgangne verden. Foredraget er en introduktion til, hvad bibelsk arkæologi er og giver eksempler på, hvordan den kan åbne for nye dybder i de bibelske beretninger og styrke deres historiske troværdighed.

Christian Canu Højgaard

Christian Canu Højgaard

Ph.d., adjunkt i Gammel Testamente ved Dansk Bibel-Institut. Medlem af SBA’s repræsentantskab.

  • 26 23 08 61
  • cch@bibelskarkaeologi.dk
  • Sjælland
Foredrag ...

1) Jagten på Guds helligdom: Nyheder fra SBA’s udgravninger i Shilo

I sommeren 2018 deltog syv danskere fra SBA i en arkæologisk udgravning af Tel Shilo. Shilo var israelitternes hovedstad i århundreder, inden David gjorde Jerusalem til sin hovedstad, og i Shilo fandtes israelitternes telthelligdom, tabernaklet. Foredraget beskriver personligt og i billeder, hvordan en arkæologisk udgravning foregår anno 2018, og der bliver løftet for sløret for de spændende fund, der er blevet er gjort.
Billede

2) Kong David og Bibelens troværdighed

Indtil 1993 var der intet direkte vidnesbyrd om den berømte kong David i arkæologien. Men i 1993 fandt man Tel Dan stelen med indskriften “kongen af Davids hus”, og det blev startskuddet på en jagt efter David. Foredraget vil gennemgå de spor, som David har efterladt i det arkæologiske materiale, og undersøge, hvad det betyder for Bibelens troværdighed.
Billede

3) På jagt efter vand i Davidsbyen og i Bibelen

Nede i Jerusalem løber en lille kilde, Gihon-kilden. I dag har den ikke nogen betydning som vandforsyning, men på Gammel Testamentes tid var Gihon-kilden altafgørende som byens eneste faste vandforsyning. Foredraget præsenterer de nye imponerende fund, der er blevet gjort i Jerusalems undergrund, og som viser, hvor vigtig Gihon-kilden var. Det er også et springbræt til at forstå, hvorfor også Bibelen fokuserer så meget på vand.

Emil Kjær Brande

Emil Kjær Brande

Præst i Randerskirken. Medlem af SBA’s repræsentantskab.

  • 51 36 15 01
  • emil-bbp@hotmail.com
  • Øst- og Vestjylland
Foredrag ...

Jøden Jesus

Hvem var Jesus? Hvorfor blev han født? Hvorfor levede han? Hvorfor døde han? Hvorfor opstod han? Det er noget af det, vi i Jesus-foredraget kan dykke ned i.

Jakob Engberg

Jakob Engberg

Ph.d., lektor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet. Medlem af SBA’s repræsentantskab.

  • 41 67 47 12
  • je@cas.au.dk
  • Danmark
Foredrag ...

1) Hvordan Juleevangeliet blev et Juleevangelium

Fødselsfortællingerne i Matthæus- og Lukasevangeliet udgør i forening fundamentet for mange af vores (kirkelige) juletraditioner og forestillinger og for de fleste julesalmer. De fleste traditioner og salmer trækker på passager fra begge evangelier. Et godt krybbespil, som vi kan se det opført i kirker og skoler ud over landet, vil fx både finde plads til hyrder (Lukas) og vise mænd (Matthæus), mens elementer fra både det ene og det andet evangelium for både præst og menighed vil klinge med i en god juleprædiken. Fødselsfortællingerne er for os så nært knyttede til jul, så vi vanskeligt vil kunne forestille os en salme eller en prædiken, der anvendte beretningerne med et andet formål end at markere Jesu fødsel. I dette oplæg vil vi se på kirkefædrenes tidligste kommentarer til og anvendelse af fødselsfortællingerne. Vi vil se, at traditionen for at samlæse de to evangelier går helt tilbage til 100-tallet. Modsat vil se, at kirkefædrene flittigt brugte juleevangeliet til meget andet, end at forkynde jul. Foredraget vil slutte med at fremlægge, hvordan fødselsfortællingerne først i 300-tallet blev nært knyttet til en fejring af Jesu fødselsdag – ”Juleevangeliet blev et Juleevangelium”.

2) Omvendelse og Romerrigets kristning

Hvordan blev Romerriget i løbet af godt 350 år kristnet i den betydning, at flertallet af rigets indbyggere blev kristne og kirken rigets dominerende kulturelle institution?
– Skyldtes det en krise i antik religion, som kristendommen kunne udnytte? Eller var det religiøse liv dynamisk, således, at vi må undersøge et samspil af mange årsager til kristendommens succes?
– Skyldtes det i dobbelt forstand en kristning fra oven i form af a) en koordineret og professionaliseret kristen missionsindsats og b) Kejser Konstantins omvendelse til kristendommen og den efterfølgende favorisering af kirken?
– Eller skyldtes det enkeltomvendelses i bestående netværk, som var relativt uafhængige af politiske omskiftelser?
Foredraget vil ikke kunne sige meget om andre senere eksempler på kristning fra ”oven” eller ”neden”, men vil dog slutte med at spørge, hvordan vi bedst forstår historiske og aktuelle kristningsprocesser i fx Danmark, Grønland og Kina (fra oven eller fra neden).

3) Martyrer og forfølgere. Kristenforfølgelserne i Romerriget

I de første 300 år af kristendommens historie blev de kristne med vekslende intensitet udsat for forfølgelse af lokale, regionale eller centrale myndigheder i Romerriget. Foredraget analyserer forfølgelsernes karakter og forfølgernes motiver, ligesom det diskuteres hvordan og hvorfor flere kristne valgte at gå i døden for deres tro, skønt forfølgerne ofte anviste dem en mulighed for at redde livet gennem frafald.

Jens Bruun Kofoed

Jens Bruun Kofoed

Professor i Gammel Testamente på Dansk Bibel-Institut i København.

  • 29 65 93 10
  • jbk@dbi.edu
  • Sjælland
Foredrag ...

Salomos tempel

I oldtidens Mellemøsten skulle templerne visualisere verden, som den var, da guderne skabte den. Arkæologiske fund fra det gamle Israels nabolande kaster nyt lys over Biblens beskrivelse af Salomos tempel i Jerusalem, så vi er i stand til at se både ligheder og kontraster i forhold de omkringliggende landes forståelse af templerne.

Johnny Tidemand

Johnny Tidemand

Præst i Søhøjlandets Kirke. Formand for Selskab for Bibelsk Arkæologi.

  • 20 71 51 22
  • jt@bibelskarkaeologi.dk
  • Jylland
Foredrag ...

1) Arkæologiske argumenter for Bibelens troværdighed

Indholdet kan variere og tilpasses, men hensigten er at give nogle eksempler på, at de arkæologiske fund understøtter Bibelens historie. Velegnet til ungdomsgrupper, fx i forhold til nogle af de udfordringer man kan møde i gymnasiet.

2) Torino-klædet

Ligklædet i Torino hævdes at være Jesu ligklæde. I dette foredrag kommer vi dels omkring nogle af de historiske vidnesbyrd, der er om klædet, og nogle af de videnskabelige undersøgelser klædet er blevet udsat for. Alt sammen i et forsøg på at komme lidt tættere på sandheden om dette mystiske stykke stof.

3) Shilo

Johnny har deltaget i den arkæologiske udgravning af Shilo i Israel i 2018 og 2019. Shilo var Israels første “hovedstad”, før David indtog Jerusalem. Formålet med udgravningen er at se, om vi kan forbinde stedet med Bibelens beretninger, især fra Dommertiden. Dette foredrag giver dels et indblik i hvordan moderne arkæologer arbejder, og indblik i Shilo og de konkrete fund, der bliver gjort der.

Morten Hørning Jensen

Morten Hørning Jensen

Professor, dr.theol. og ph.d. Redaktør af magasinet TEL og næstformand i SBA.

  • mhj@bibelskarkaeologi.dk
  • Jylland
Foredrag ...

1) Gamle sten og levende tekster

For kirken er Bibelen en hellig bog. Men samtidig er det også en historisk bog, der foregår i en verden og tid langt fra vores. Denne fascinerende verden hjælper arkæologien med at bringe til live igen, så vi bedre forstår, hvordan det var at være jøde, samaritaner, kvinde, mand, præst og mere til. I dette foredrag vil vi tage et kig på nogle af de sten og skår arkæologien har gravet frem til os, der hjælper os til gøre Bibelens tekster levende og nærværende.

2) “Kan man tro på en korsfæstet Gud? – passionsberetningen i et historisk og arkæologisk lys”

I centrum af den kristne tro står et kors. Det gør der også i de fleste kirker, og guldsmedene sælger hvert år kilovis af guld og sølv smedet til smukke kors. For en jøde på Jesu tid, og en græker og romer med, ville det være absolut utænkeligt at gå med et kors som smykke. De kendte til synet, lyden og lugten af en korsfæstet person, der i dagevis hang halvdød spændt fast på et stykke træ ved en indfaldsvej til byen. Hvis vi nu prøver at sætte os i de første kristnes sted ved at dykke ned i historien omkring romersk korsfæstelse, hvordan vil “ordet om korset” så komme til at lyde i vores ører? Hvorfor skulle Jesus dø som korsfæstet? Velkommen til en aften om en mørk side i menneskehedens historie, der samtidig viste sig at være dér, hvor evangeliets lys brød stærkest igennem.

3) Møder med Jesus i Markusevangeliet – fra chok til glæde og håb

Jesus fra landsbyen Nazaret sendte chokbølger igennem det lille samfund, han var en del af. Folk strømmede til for at få et møde med ham. Nogle blev rasende på ham, andre glade og andre igen fik håb i en håbløs situation. Denne aften vil vi med arkæologien og historien som vinger rejse tilbage til Israel på Jesu tid for at få et nyt og friskt møde med den måske mest interessante person, der har levet.

4) ”Jerusalem er mit – ikke dit”

Jerusalem er centrum for tre verdensreligioner og siges at have nøglen til fred eller ufred i verden. Hvordan er det kommet dertil? Hvad er Jerusalems historie set med hhv. jødiske, kristne og muslimske øjne. Og hvad er udsigterne til en snarlig fred?

Nicolai Winther-Nielsen

Nicolai Winther-Nielsen

Professor i Gammel Testamente og Informationsteknologi ved Dansk Bibel-Institut.

  • 51 34 79 29
  • nwn@dbi.edu
  • Østdanmark
Foredrag ...

1) Israels frihedskamp

I ord og billeder introduceres Bibelselskabets nye oversættelse til Dommerbogen, og foredraget vil introducere til det tidlige Israels bosættelse ud fra kilderne og udgravningerne.

2) På rejse med Moses fra Egypten til Moabs sletter

Vi ser på steder og fund som illustrerer fortællingerne fra Anden til Femte Mosebog.

3) Jerusalem historie på Gammel Testamentes tid

Historien bag en af verdens mest fascinerende hovedstæder og religiøse centre.