Både i den moderne jødedom og i Bibelen er løvhyttefesten en af årets vigtigste højtider. Johannesevangeliet bruger hele fire kapitler på at fortælle om, hvordan Jesus brugte løvhyttefestens stærke temaer til at fortælle, hvem han var.
På Jesu tid havde der udviklet sig en meget fyldig liturgi omkring fejringen af løvhyttefesten i Jerusalem ud fra løvhyttefestens teologiske temaer i GT. Der boede mange jøder i Israel på Jesu tid, men langt de fleste boede i Irak eller Egypten. Mange jøder fra nær og fjern tog derfor til Jerusalem i september eller oktober for at fejre festen. De ville bygge løvhytter i tempelkomplekset og rundt omkring i byen. Og tempelkomplekset ville være fyldt med små hytter, grene, mennesker, musik og larm. |
Fakta: Jesus til løvhyttefest Johannesevangeliet 7,1-10,21 beretter om hændelser i forbindelse med, at Jesus fejrede løvhyttefesten i Jerusalem året før hans opstandelse. 7,37-10,21 beretter fra løvhyttefestens sidste og største dag. | Det levende vand Hver dag gik præsterne fra templet ned til Siloa dam og hentede vand. Mens folket klappede og musikanterne truttede i trompeterne, gik præsterne op til templet med vandet. Der hældte de vandet ud over alteret som et vandoffer for at huske på det vand, som Gud lod strømme ud af klippen i ørkenen, da Moses slog på klippen med sin stav. Måske var det her Jesus stillede sig op på tempelpladsen, og råbte ”Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand” (Joh 7,37-38). Jesus siger altså, at hvis nogen vil have det vand som giver liv, må de komme til ham. Han identificerer hermed sig selv med Gud. Verdens lys Under hele festen var fire kæmpe olielamper opstillet på tempelpladsen. Disse store olielamper oplyste hele tempelkomplekset om aftenen. Vægerne var lavet af præsternes gamle præstekjoler, og olielamperne skulle minde folket om, at Gud gik med folket i ørkenen i en ildsøjle. Det er præcis her på tempelpladsen - den sidste dag under festen - under olielamperne, at Jesus måske for anden gang stillede sig op og råbte: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys” (Joh 8,12). Igen identificerer Jesus sig selv med Gud. Ligesom israelitterne fulgte ildsøjlen i ørkenen og aldrig vandrede i mørke, sådan er det med Jesus. Jesus er det nærværende lys, som lyser på ethvert menneskes livsvandring. |
Efter at Jesus nu har råbt, at han er kilden til det levende vand, og at han er livets lys, indleder jødernes ledere lange diskussioner med ham. De konkluderer, at de ikke tror, at han er udsendt af Gud.
Nu er scenen sat for helbredelsen af den blindfødte i Joh 9. Jesus har grebet fat ved løvhyttefestens centrale temaer, vand og lys, og sagt, at han er Gud som formidler liv til mennesker.
Helbredelsen af den blinde mand Jesus kommer forbi en blind mand, og disciplene stiller straks spørgsmål til mandens situation. I sit svar kobler Jesus det der nu skal ske sammen med, at han er verdens lys, og at han er udsendt af Gud. Jesus smører mudder på mandens øjne, og beder ham om at gå ned til Siloa Dam af samme rute som præsterne dagligt havde gjort under festen. Siloa betyder udsendt, hvilket røber miraklets tema. Jesu forkyndelse på løvhyttefestens ottende dag tog udgangspunkt i festens temaer og fejringens liturgi. Nu kombinerer han lyset, vandet og spørgsmålet om hans udsendelse ved, at han sender manden ned til Siloa Dam og vaske sig, så hans øjne ser lyset. Miraklet pointerer, at Jesus er udsendt af Gud. |
Senere da manden igen møder Jesus, åbnes hans øjne yderligere. Han forstår da, at Jesus ikke blot er udsendt af Gud, men at han er Gud. Han er den Gud, som gik med israelitterne igennem ørkenen, og derfor tilbeder manden Jesus. At tilbede et menneske ville være uhørt i en jødisk tradition, men manden forstår det grænsesprængende: at Jesus er mere end et menneske.
Læs mere
TEL 2014-4: Morten Hørning Jensen. Jesus provokerede festklædte pilgrimme under løvhyttefestens vandøsningsceremoni
TEL 2006-1: Hershel Shanks. Sensationelt fund af Siloas dam
TEL 2009-4: Mere af vejen til Siloadammen er fundet
For videre læsning henviser jeg til en bog om Jesus og de jødiske fester af Jan Mortensen, som snart udgives hos Lohse. Jan Mortensen har venligt stillet sit foreløbige manuskript til rådighed for mig.
BLIV ABONNENT og modtag det bibelarkæologiske tidsskrift TEL fire gange om året! – KLIK HER!