Filmens producent Tim Mahoney interviewer en lang række fremtrædende arkæologer og bibelforskere, om der findes arkæologiske beviser for israelitternes ophold i Egypten og for Bibelens fortælling om, at Israel udvandrede fra Egypten. Budskabet i filmen er, at hvis man ændrer i den egyptiske kronologi og rykker den ca. 200 år længere frem i historien, fremkommer der et overvældende mønster af sammenfald mellem de arkæologiske fund og Bibelens beretninger om udvandringen (exodus). Så finder vi hele mønstre af vidnesbyrd for Josef og hans brødre i Egypten, for israelitternes nådesløse slaveri, for faraos drab på de hebræiske drengebørn, for de ti plager og for selve udvandringen og endelig for erobringen af byen Jeriko.
Mange har henvendt sig til SBA og spurgt, hvor troværdigt filmens budskab er, og om filmens informationer om forskellige fund også er rigtige.
bibellæsers jagt efter at finde sandheden om exodus, om hans frustrationer over at høre toparkæologer benægte, at der overhovedet har været nogen udvandring fra Egypten, og hans
forbløffelse over at høre andre fagfolk vise det ene eksempel efter det andet på, at væsentlige dele af den bibelske beretning faktisk er fundet bekræftet i arkæologien.
Filmen er værd at fremhæve for dens utroligt flotte fotografering og dens dejlige musik. Filmisk set er den en perle, synes jeg. Den er godt fortalt. Jeg glædede mig også over at se, hvordan fagfolk som Jim Hoffmeier, Bryant Wood, Israel Finkelstein, Manfred Bietak og andre blev præsenteret i
filmen. De forskellige fortolkninger bliver præsenteret på en fair måde, synes jeg, også de
arkæologer, som ikke kan finde noget som helst arkæologisk spor efter den bibelske exodus.
Samtidig mener jeg, at filmens overordnede budskab ikke holder vand og ikke kan stå for en
historisk prøvelse. Den giver ikke en troværdig model for at forstå sammenhængen mellem Israels
udvandring fra Egypten og de arkæologiske fund.
Jeg har tre grundlæggende anker mod filmen:
1. Det ærgrer mig grusomt, at producenten Tim Mahoney vælger at bygge sin forståelse helt på
David Rohl og gøre hans radikale omkalfatring af den egyptiske kronologi til omdrejningspunktet i
filmen. Den skaber det helt igennem forfejlede indtryk, at vi får en overbevisende match mellem
den bibelske skildring af Israel i Egypten og de arkæologiske fund, hvis vi rykker den egyptiske
kronologi frem med 200 år og lader slaveriet og exodus foregå i Det mellemste Riges tid og ikke i
Det nye Riges tid. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, uanset hvad Rohl påstår, og uanset hvilke
grafiske virkemidler man benytter i filmen. Det er værd at notere sig, at David Rohl står helt alene
med sin neddatering af Egyptens historie, og at ingen fagfolk inden for egyptisk historie, arkæologi
og litteratur følger ham. Der er intet videnskabeligt belæg for hans teori.
Det er rigtigt, at der er usikkerhed omkring Egyptens kronologi i det 2. årtusinde f.Kr. Men denne
usikkerhed er vel at mærke på ca. 25 år, og ikke 200-250 år, som Rohl hævder. Rohls forsøg på at
flytte kronologien med 200-250 år konflikter totalt med resten af GTs udsagn om Egyptens faraoner (if. Rohls tese er farao Shishak i 1 Kong 14,23 ikke farao Sheshonq af det 21. dynasti, som alle egyptologer mener, men derimod farao Ramses II af det 19. dynasti). Hans reviderede kronologi ramler totalt sammen med de arkæologiske perioder i såvel Israel som i Egypten, og den strider mod Nærorientens historie i det hele taget. Skal man gøre, som David Rohl foreslår, er det ikke bare Egyptens kronologi, som man skal rykke med ca. 200 år. Det skal man også gøre med Kretas, Anatoliens, Syriens og Grækenlands kronologier, for de er alle bundet op på Egyptens kronologi. Det er slet og ret umuligt.
Tim Mahoney giver plads til dem, som afviser, at det er muligt at rykke så meget på den egyptiske
kronologi, som Rohl forslår. Men de mange afgørende indvendinger mod neddateringen kommer
ikke til orde i filmen. Den almindelige kristne kan ikke andet end få det indtryk, at det er en enkel
sag at forkorte de såkaldt "mørke" perioder i Egyptens historie. Baggrunden for, at tilhængerne af den sene datering af exodus (ca. 1250 f.Kr. efter den traditionelle egyptiske kronologi; f.eks. Manfred Bietak og Jim Hoffmeier) og den tidlige datering af exodus (ca. 1450 f.Kr. efter den trad.
egyptiske kronologi; f.eks. Bryant Wood og undertegnede) overhovedet ikke kan tage Rohl seriøst på nogen måde, kommer ikke frem i filmen. Vi hører kun, at Jim Hoffmeier siger nej til muligheden – men slet ikke hvorfor. Det finder jeg useriøst og manipulerende.
2. Jeg har endvidere den anke mod filmen, at den blander den tidlige datering af exodus (ca. 1450
f.Kr.) sammen med Rohls radikale model. De to flettes sammen til sidst. Tilskueren sidder tilbage
med det indtryk, at det er stort set det samme, men han får ikke at vide, at folk som Bryant Wood og Charles Ailing (begge tilhængere af den tidlige datering) ryster lige så meget på hovedet af David Rohl som Jim Hoffmeier gør.
3. Endelig rummer filmen flere fejlinformationer – efter min ringe mening. Papyrus Ipuwer nævnes
som et slående vidnesbyrd om De ti Plager. Men dette papyrus har intet at gøre med De ti Plager.
Det er langt ældre end Moses' tid, og filmen er tæt på at manipulere med den intetanende tilskuer, når den udelukkende trækker de udsagn frem fra pap. Ipuwer, som kunne lede tankerne hen på
enkelte af plagerne, men slet ikke omtaler alt det i pap. Ipuwer, som ikke matcher med beskrivelsen af plagerne i 2 Mosebog. Det er f.eks. slående, at pap. Ipuwer ikke nævner det mindste om, at alle førstefødte i hver egyptisk familie er omkommet på samme tid.
Filmen har heller ikke ret i, at der ikke var semitter i byen Ramses på farao Ramses den IIs tid
(David Rohls påstand). Fund af en række fortegnelser over forskellige sjak af slavearbejderes
præstationer viser mange personer med semitiske navne. Der var helt sikkert semitiske slaver i
Ramses under farao Ramses II.
Samtidig skal det siges, at mange andre af filmens informationer er rigtige, så vidt jeg kan skønne:
- Fundet af en udpræget semitisk landsby, befolket af simple hyrder fra Kana'an samt en
meget kostbar embedsmandsbolig midt i denne landsby + en tilhørende luksusgrav tilhørende en ikke-egyptisk embedsmand, alt sammen omkring 1800 f.Kr.
- Det store semitiske befolkningslag i byen, hvor byens semitiske befolkning vokser og vokser.
- Vidnesbyrd om omfattende slavearbejde i Egypten, ca. 1570-1450 f.Kr. (begyndelsen på Det nye Riges tid).
- En pludselig og meget dramatisk katastrofe, som ramte byen Avaris (som dengang hed Peru-nefer) ca. 1450 f.Kr.
- Den højdramatiske opgivelse af paladskomplekset i Avaris, der gøres til begravelsesplads for æsler og hunde; farao opgiver byen, dens militære anlæg og dens store flådebase. Dette sker i begyndelsen af farao Amenhotep IIs regeringstid, ca. 1445 f.Kr. efter den traditionelle kronologi.
- Talrige fund i Jeriko, der viser, at byen faldt efter meget kort tids belejring ved slutningen af Senbronze I, det er ca. 1400 f.Kr. Højest usædvanligt har angriberne helt undladt at plyndre byens bugnende forråd af korn. Denne belejring med efterfølgende brand og total destruktion skete ved forårstide.
- Fundet af resterne af base til en søjle ("Berlin-pedestalen"), hvor navnene Kana'an, Ashkalon og formentlig Israel står. Basen dateres til før 1300 f.Kr. Jeg tror, at de forskere har ret, som siger, at søjlebasen bevidner, at Israel var i Kana'ans land før 1300 f.Kr.
Disse mange fund, som filmen skildrer, vidner om israelitterne i Egypten og om noget, der kunne ligne exodus. De passer med den tidlige datering af exodus til ca. 1450 f.Kr., i Amenhotep IIs
regeringstid. Disse fund stemmer med den egyptiske kronologi, som hundredvis af forskere har
udarbejdet gennem analyse af egyptiske tekster, arkæologiske data og synkroniseringer med Egyptens omverden. Filmens påstand om, at der skabes en omfattende bekræftelse af den bibelske beretning om exodus, hvis man følger David Rohls radikale omjustering, er ikke rigtig. Det er den konventionelle kronologi for Egypten, som giver bedst mening i forståelsen af Bibelen, enten man følger den tidlige datering af udvandringen til ca. 1450 f.Kr., som jeg gør, eller man følger den sene datering (ca. 1250 f.Kr.), som de fleste bibelforskere og nogle egyptologer gør det.
Konklusion: Filmen "Exodus – mere end en myte?" præsenterer en mængde relevante arkæologiske data, som kaster lys ind over israelitternes tilværelse i Egypten. Men dens teori om, at vi får et overbevisende match med Bibelen, hvis vi rykker den egyptiske kronologi med ca, 200 år, holder ikke stik.
BLIV ABONNENT og modtag det bibelarkæologiske tidsskrift TEL fire gange om året! – lige nu med særligt OL-tilbud! KLIK HER!